Læren om haandværks redskaber

101 ) og kun Krandscne af Stobejern, og Radierne af Smedejern. Paa Svinghjulet er paaskruet een eller som oftest to keglefvrmige Ringe eller Krandse, for at det kan tjene som forskjellige Veller og have Leje for Snoren. Disse Krandse have flere Fordybnin» ger, hvis Diametre staae i omvendt Forhold til de tilsvarende Fordybninger paa Spindelstiven/ saa at den samme eller i det mindste to Snore kunne passe til den samme Drejerbænk, i hvilke Fordyb- ninger den end er lagt. Af Vigtighed er det na- turligviis, at Hjulet er rigtigt centreret og at dets Tyngdepunkt ligger i Centrum; dog contraballan, cerer man ofte ved at give Svinghjulet en storre Vægt paa den ene Side Vcegten af Krumtap- pens Bugt, Fodtrinet og Krumtapsiangen; giver det ogsaa undertiden en Overvagt til den ene Side, saa at det af sig selv stiller sig, naar man hol- der op at træde, saaledes, at Krumtappens Bugt ligger opad vendt og næsten horizontal, for at man si rap ved at træde kan faae Hjulet til at dreje sig. Paa mange engelske Drejerblrnke er Hjulets Eger krumme, hvilke, naar hele Hjulet har vceret stobt i eet Stykke, skulle være stærkere, end af rette Eger. Hjvlet.maa naturligvits have den fornodne Størrelse og Vlrgt, for at det kan fatte Spindlen i en tilstrækkelig hastig Omdrejning, og skaffe den en jevn Hastighed. Saidvanligst ligger det under