Læren om haandværks redskaber

109 eller indsat Jern; ved begge Ender af den, der, hvor den lober i Dokkerne, ere omlagte hærdede Staalringe gg og kkz der ere satte fast paa den Maade, at de forst ere afdrejede, hærdede og af, slebne saaledes, at de næsten kunne ffydes paa den ligeledes afdrejede Spindel, men dog at der fejler noget; Ringen bliver dernæst opvarmet og Spindlen stlvrk afkolet, hvorved det er muligt at skyde dem paa; naar nu begge Stykker have faaet eens Tem- peratur, klemme de særdeles fast med hverandre. Denne Maade at lægge de hærdede Ringe paa har den Fordeel, at man kan bruge Stobestaal, og at man ikke har nsdigt at opvarme noget af Styk, kerne til Sveitsehede. Den forreste Ring har et Bryst udad; den bagefte derimod ikke. I Dokkerne ligge Staalringe, ee og U, der tjene fom Vakker; disse ere nojagtigt flebne til de omlagte, og for at de ikke flulle kunne dreje sig i Dokken, have de en Ribbe paa hver Side, der passer i en dertil sva- rende Fordybning i Dokkerne. Bagenden af Spind- len har et Skruegevind, paa hvilket er (Truet en Mottrik, der hindrer Ringene i at gaae ud, og Spindlen fra at gaae fremad, ligesom Brysterne paa Ringene i Fordokken hindrer den i at gaae til- bage. I sin Ende har den for storre Sikkerheds Skyld i Centrum et Hul, hvori passer en hærdet Spids o pf der befinder sig paa Enden af en Skrue,