Læren om haandværks redskaber

112 betydeligt maa bidrage tjl at gjsre Spindelsiolen solidere. Skulde Redskabet være bestemt til at af- , dreje store Kredse paa Fladen, bor man heller, end ved at gjsre Dokkene højere, ved Formen af Opstil- lingen see at skaffe Plads for et saadant Arbejds» stykke. Man er, hvis Spindeldokkerne ikke ere h'fr strækkeligt massive, næsien alletider Udsat før, at Spindlen faaer en zittrende Bevægelse. go Spindlen maa naturligviis smsres der, hvor den ligger i Bakkerne; man gjor enten dette ved at indbringe Smørelsen udenfra: eller ved at bore, saaledes som Fig. 47 og 48 viser, et Hul i For- dokken lige ned til Spindlen, helde Olie deri, og lukke det med en Pros). Bedre ere unagteligt, især ved Drejerbænke, der bestandigt ere i Brug, særegne Beholdere for Smørelsen, der af sig selv helde Olie paa Axen. To saadanne ere afbildede Fig. 65 og 65 bis i Gjennemsmt. Fig. 65 er en Metalcylinder, i hvilken staaer et Ror a l>, hyss Huulhed er forlænget ved et finere Hul, der gaaer igjennem en Skruetap cf ved hvilket Redskabet er faststrnet i den ligeledes gjennemborede Dokke og dens Overbakke, i hvilken tillige sædvanligst for, oven er indskaaret en paa langs gaaende Fordyb- ning, der dog ikke gaaer heelt ud til Dderfladen af Bakkerne. Inden i Cylinderen er lagt en Va-ge af Bomuld, der foroven er ombøjet og gaaer ned