Læren om haandværks redskaber

145 tap, til hvilken horer en Flojmottrik. Samdeles hensigtsmæssigt er det, hvis man lader Dokkerne have et Skruehul/ at give Skruehovederne Formen som Fig. 100 viser, da man saaledes baade har en Skrue- nogle, der altid er ved Haanden, og tillige et Ho- ved, der aldrig er ivejen. Mellem Skruehove- Verne eller Mottrikken og Underfladen af Vangerne ligger en Plade af tilstrækkelig Tykkelse, der er saa bred, at den kan ligge an mob begge Vanger; un- dertiden lader man den og have paa Midten sisrre Tykkelse saaledes, at den gaaer noget op mellem Van- gerne. Mindre sædvanligt; men alligevel hensigts» mæssigere for at give Dokkerne en jevn Gang, er det, at lade dem paa deres Pdersider have to Pla- der, der fatte noget om Aderfiaderne af Vangerne, og midt under en opsiaaende Kant, der passer mel- lem disse; dog er det kun anvendeligt hvis Sider- ne af Vangerne ere tilstrækkeligt parallele. Paa nogle engelske Drejerbænke træffer man og, at disse Plader, hvis Vangerne have Formen som f. Ep. Fig. 89 eller 90, have et Bryst, hvorm^de fatte om den Udvendige Ribbe af dem. Underpladen under Vangerne har da ligeledes disses nedre Form. Ligeledes finder man og hyppigt, at Dokkerne ikke forneden overalt ligge an mod Vangerne; men at de ere paatværs udskaarne saaledes, at de kun for begge Enderne og paa Midten ligge an et Stykke 10