Læren om haandværks redskaber

49 den sidder sirdvanligst fast med den ene Ende paa eet af Stykkerne, gaaer igjennem det andet, og har udvendig en Mottrik/ ved hvilken Stykkerne pres, ses sammen. Paa de storre Fiilkloer er Mottrikken 6-eller 8- kantet/ og maa drejes ved en særstiltpaa- sat Nogle; paa de mindre er den en sædvanlig Floj« mottrik. Man har og forskjellige Former af Kjæf- Len, nogle Fiilkloer have ligesom Skruestikkerne en temmelig bred Kjstft; andre en smal. Den mindste Art af Fiilkloer er de saakaldte 43 Skaftkloer, der ere bestemte til Fastholdelsen af smaae Gjenstande, der under Affiilningen tillige nraae drejes, for at Stykket bedre kan befiles paa alle Sider lige beqvemt. Jeg vil her nærmere be- strive nogle af de mindre sædvanlige Former. Saa- ledes er i Fig. 10 afbildet en engelff Fiilkloe, ved hvilken Kofterne a a ere to, efter den punkterede Li- nies Retning gjennemborede Plader. Man har disse af forstjellig Storrelse til at befile paa Ran- den Stykker , gjennem hvilke gaaer en Axe; jeg har seet dem temmelig store til Brug for Bos- semagere til at affile den saakaldte Nod i Ge- vlrrlaaftn. Fig. 11 viser en Fiilkloe, hvis Skaft er gjennemboret for beqvemt at kunne befile lange Stykker Traad; da Gevindet ikke godt kunde findes, hvis en saadan Gjennemgang ffulde v«re der, saa er det erstattet ved en bojet Fjeder aa. Fig. 12 4