Læren om haandværks redskaber

holde bruges ister ved UhrmagervcerkLsj/ men under- tiden og ved andet. Saaledes harman ofte en Ring til at ffyde paa grove Smedetænger for at fastholde Ting i Ilden, der ffutte svejses passende sammen, og som let vilde blive for kolde, hvis man forst, efter at de vare komne paa Ambolten vilde passe dem sammen. Nogle mindre sædvanlige Sky- detænger ere afbildede paa den forste Plade; men kun, for at spare Plads, deres Gab. Fig. 15 er en sædvanlig Tang til at fastholde bredere Styk- ker, hvorfor og dens Gab er, som Gennemsnittet e viser, temmelig bredt, hvorimod Fig. 18 har Gabet, fom en sædvanlig Fladtang. Fig. 16, er den saa- kaldte Naaletang, der er bestemt til at fastholde Stifter, der ffulle befiles, dens Arme ere temmelig lange, saa at de fjedre noget; ved i er et Gevind, hvorved er befæstet en Kt'«mpe, som har et Hul, der passer paa en lille Stift a paa den anden Arm d. Fig. 24 er den saakaldte Skruepoleertang, der inden i hlm Mft har en halvcirkelformig Fordybning, hvori kan passe Halvdelen af et Skruehoved; denne Fordybning er fortsat med en mindre stor, hvori et lille Stykke af Skruetap- pen kan finde Plads, saaledes at man beqvemt kan polere Enden af en Skrue. Fig. 27 er en saakaldt Stig h julstang/ bestemt til at fastholde det Hjul, hvorefter den har faaet Navn. Fig. 28 er en Tang