Læren om haandværks redskaber

63 den ene Side aaben Rectangel, der i den ene Side har en Skruemottrik, gjennem hvilken gaaer en Skrue, hvormed Noget kan fastklemmes mod den modstaaende Side. Man har dem, som bekjendt, af TrE eller Metal. En forbedret Indretning af Tmetvingerne har jeg seek i Wien, jeg kroer den har, hvor lidet forffjellig fra de andre den end er, dog Fordele i Soliditet fremfor de sædvanlige, og har desaarsag troet det hensigtsmarssigt, at omtale den lidt nær# mere: den er afbildet Fig. 36. Den storste Kraft til at bryde Redskabet i Stykker virker i Hjernerne/ hvor Stykkerne ere sammenzinkede, desaarsag blive da disse Forbindelser let vaklende eller Tappene brække af. For at forhindre dette, er det, at man ofte over Sammenzinkningerne ltvgger Vinkelbaand af Jern og enten ffruer dem fast med Holzffruer, etter tagger et Baand paa hver Side, og nieter dem ved gjennemgaaende Nieter til hverandre. Dette er maaffee endda neppe saa solid, som den lidet for* skjellige Construction, jeg vil omtale. Man gjor nemlig Stykket n, noget longere end ellers, og gi- ver hver af Armene en Ansatz ddz der stemmer med Inderkanten af n. Bedre end de af £ro?z ere Tvinger af Stobejern med Smedejerns Skruer, der, naar de ved Skodningen have faaet den hen- stgLsmassigste Form, ingenlunde ere saa tunge, som man sirdvanligst troer, men de ere dyrere.