Læren om haandværks redskaber

65 § 2. De fleste af disse Redskaber benævnes Twnger; 54 en Tang bestaaer egentlige« kun af to Arme, der enten ved en Charnering eller ved et bojeligt Legem ere for- bundne med hverandre; disse Arme virke enten som eenarmede Virgtstange, men hyppigst som toarmede, og krydse i dette Tilfalde t Almindelighed hveran- dre i Charneringen. De to lige for hverandre lig- gende Ender af Armene, det saakaldte Gab, ere forfkjelligt formede efter det Brug, hvortil Tangen er bestemt, og de to andre/ der tilsammen kaldes Grebet, forffjelligt efter den Maade, hvorpaa man vil virke paa Tangen. Ikke uvæsentlig er Formen af Charneritt-55 gen; ved de allersimpleste Tauiger, saaledes som de sædvanlige Smedetænger (ffjondt jeg dog og har feet saadanneTamger med andenCharnering), erden ikke andet, end de to Arme, der paa dette Sted ere noget udhamrede/ og gjennem hvilke gaaer en paa begge Sider nietet Nagle; ved de mindre er den ene Arm gjennembrudt, der hvor Naglen gaaer igjennem, og igjennem Hullet gaaer den anden Arm, der kan uden Spillerum bevæge sig og dreje sig om Nag, len. Dette giver en bedre Gang, da Naglen ikke behover at- klemme saa stærkt for at ikke Tangen stal dreje sig i Charneringen, men denne Charne- ring er ikke saa let at gjore som den anden, hvis