Læren om haandværks redskaber

92 ved et Tryk paa Armen x, herved bliver Hjulet frit og Axen kan da dreje i omvendt Retning. 7j Den anden Maade er sædvanligere, da det derved er muligt at dreje hule Stykker og Flader. Det Stykke af Drejerladet, til hvilke Arbejdsstyk- ket fastsættes/ kaldes i Almindelighed S pi ndelen. I Hovedsagen besraaer den kun af en Axe, som har to relativ faste Omdrejningspunkter, om hvilke den drejer sig/ saaledes at Omdrejningsaxen bliver uforanderlig, og som paa een eller anden Maade meddeles en omdrejende Bevarelse, og til hvilken Arbejdsstykket lader sig befæste tilstrækkeligt fast, for ikke at antage nogen andenBevægelse. I Almindelighed er Spindlen nærmest Arbejdsstykket conisk og bevæger sig i et coniff Hul; bag til har den paa sin Endeflade et lille Hul, hvori passer Spidsen af en Tap, saaledes, at denne Spids ligger i samme rette Linie, (om Omdrejningsaxen/ og altsaa er Toppunktet af en ret Kegle, hvis Grundflade er det lodrette Gjennem- snit af det Hul, i hvilket Spindlens anden Ende bevæger sig. Spindlen bevæges paa forskjellig Maa- de; paa Vippedrejerladene og Uhrmagerens Drejer- stole skeer dette ved en omviklet Snor, ved de for- trinsviis saakaldte Haanddrejerbcrnke ved et med en Krumtap og et Svinghiul forbundet Fodtrin, der setter Svinghjulet i Bevægelse, hvilket er ved en