Poulsen-Buens Virkemaade
Forfatter: P.O. Pedersen
År: 1919
Serie: Fysisk Tidsskrift
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: København
Sider: 43
UDK: 537.5 Særligt hylster
DOI: 10.48563/dtu-0000032
Emne: Særtryk af Fysisk Tidsskrift XVII. 1918-1919
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
8
t>. O. Pedersen:
Nyttegrad med det svageste Magnetfelt, for hvilket Buen brænder
roligt; men dette Spørgsmaal kommer vi udførlig tilbage til senere.
4. Buens Overgang fra den inaktive til den
aktive Tilstand. Det foregaaende viser, at Bue-Generatoren en-
ten arbejder (er aktiv) med en Højfrekvensstrøm, der er lig med eller
større end ■ Io, eller ogsaa slet ikke arbejder (er inaktiv).
jløjfrekvenssti'ømmen begynder ikke med at være en ganske
ringe Brøkdel af Fodestrømmen for, efterhaanden som Forholdene
bliver bedre, at tiltage i Styrke; det er enten -— eller. Man forstaar
derfor ogsaa, at selv forholdsvis smaa Forandringer i Buens Forhold
kan være afgørende for Buens Evne til at optræde som Ilojfrekvens-
generator, idet de nævnte Forandringer lige netop kan bringe Buen
fra den inaktive over i den aktive Tilstand. Dette forklarer, at det
kan være af afgørende Betydning, om Buen brænder i Brint eller i
atmosfærisk Luft, til Trods for at Forskellen mellem de to Luftarter
med Hensyn til deres fysiske Forhold i de fleste andre Henseender
kun er kvantitativ.
B. Nogle Konsekvenser af den S i m o n - B a r k h a u-
s e n’s k e T e o r i. (S^-B.-Teorien.)
1) S. - B. - T e o r i e n. Den nuværende Opfattelse af Bue-Gene-
ratorens Virkemaade grunder sig i Hovedsagen paa S.-B.-Teorien1) og
har faaet sit klareste og simpleste Udtryk gennem Barkhausens simple
Karakteristik (Fig. 3), der lægges til Grund for de herhen hørende
Betragtninger2). Denne Betragtningsmaade har den Fordel, at man
uden Vanskelighed kan regne sig til Forløbet af Buens Strøm- og
Spændingskurver, naar man forudsætter bestemte Værdier af Tænd-
2) H. Tli. Simon: Phys. Zeitschr. Bd. 4, p. 364—372, 737—742. 1903;
Bd. 6, p. 297—319, 1905; Bd. 7, p. 433—445, 1906; Bd. 8, p. 471—481, 1907;
Bd. 9, p. 865—874, 1908. Jahrb. d. drahtl. Tel. Bd. 1, p. 16—68. 1908.
H. Barkhausen: Das Problem der Schwingungserzeugung. (113 pp.) Leipzig
1907. Jahrb. d. drahtl. Tel. Bd. 1, p. ‘243—262. 1908. K. W. Wagner: Der
Lichtbogen als Wechselstromerzeuger. (119 pp.) Leipzig 1910.
3) Angaaende Buekarakteristikker henvises til »Den elektriske Bues
Elektronteori«. Fysisk Tidsskrift. Bd. 15, p. 176—192. 1917. (Særlig
Fig. 5 og 6).