Poulsen-Buens Virkemaade

Forfatter: P.O. Pedersen

År: 1919

Serie: Fysisk Tidsskrift

Forlag: J. Jørgensen & Co.

Sted: København

Sider: 43

UDK: 537.5 Særligt hylster

DOI: 10.48563/dtu-0000032

Emne: Særtryk af Fysisk Tidsskrift XVII. 1918-1919

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 48 Forrige Næste
8 t>. O. Pedersen: Nyttegrad med det svageste Magnetfelt, for hvilket Buen brænder roligt; men dette Spørgsmaal kommer vi udførlig tilbage til senere. 4. Buens Overgang fra den inaktive til den aktive Tilstand. Det foregaaende viser, at Bue-Generatoren en- ten arbejder (er aktiv) med en Højfrekvensstrøm, der er lig med eller større end ■ Io, eller ogsaa slet ikke arbejder (er inaktiv). jløjfrekvenssti'ømmen begynder ikke med at være en ganske ringe Brøkdel af Fodestrømmen for, efterhaanden som Forholdene bliver bedre, at tiltage i Styrke; det er enten -— eller. Man forstaar derfor ogsaa, at selv forholdsvis smaa Forandringer i Buens Forhold kan være afgørende for Buens Evne til at optræde som Ilojfrekvens- generator, idet de nævnte Forandringer lige netop kan bringe Buen fra den inaktive over i den aktive Tilstand. Dette forklarer, at det kan være af afgørende Betydning, om Buen brænder i Brint eller i atmosfærisk Luft, til Trods for at Forskellen mellem de to Luftarter med Hensyn til deres fysiske Forhold i de fleste andre Henseender kun er kvantitativ. B. Nogle Konsekvenser af den S i m o n - B a r k h a u- s e n’s k e T e o r i. (S^-B.-Teorien.) 1) S. - B. - T e o r i e n. Den nuværende Opfattelse af Bue-Gene- ratorens Virkemaade grunder sig i Hovedsagen paa S.-B.-Teorien1) og har faaet sit klareste og simpleste Udtryk gennem Barkhausens simple Karakteristik (Fig. 3), der lægges til Grund for de herhen hørende Betragtninger2). Denne Betragtningsmaade har den Fordel, at man uden Vanskelighed kan regne sig til Forløbet af Buens Strøm- og Spændingskurver, naar man forudsætter bestemte Værdier af Tænd- 2) H. Tli. Simon: Phys. Zeitschr. Bd. 4, p. 364—372, 737—742. 1903; Bd. 6, p. 297—319, 1905; Bd. 7, p. 433—445, 1906; Bd. 8, p. 471—481, 1907; Bd. 9, p. 865—874, 1908. Jahrb. d. drahtl. Tel. Bd. 1, p. 16—68. 1908. H. Barkhausen: Das Problem der Schwingungserzeugung. (113 pp.) Leipzig 1907. Jahrb. d. drahtl. Tel. Bd. 1, p. ‘243—262. 1908. K. W. Wagner: Der Lichtbogen als Wechselstromerzeuger. (119 pp.) Leipzig 1910. 3) Angaaende Buekarakteristikker henvises til »Den elektriske Bues Elektronteori«. Fysisk Tidsskrift. Bd. 15, p. 176—192. 1917. (Særlig Fig. 5 og 6).