Poulsen-Buens Virkemaade

Forfatter: P.O. Pedersen

År: 1919

Serie: Fysisk Tidsskrift

Forlag: J. Jørgensen & Co.

Sted: København

Sider: 43

UDK: 537.5 Særligt hylster

DOI: 10.48563/dtu-0000032

Emne: Særtryk af Fysisk Tidsskrift XVII. 1918-1919

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 48 Forrige Næste
Magnetfeltet i Poulsen-Buen. 35 ger under det normale. Eksempler paa saadanne Profilbilleder med 2, 3 og 4 Buer er vist i henholdsvis Fig. 3 c, d og Fig. 5. Af disse Buer eksisterer i hvert enkelt Øjeblik kun een enkelt. At Forløbet virkelig er det her beskrevne, fremgaar med fuld- stændig Sikkerhed af Fig. 3 c' og d'. I Fig. 3 c' tændes Buen hver- anden Gang ved Randen, hveranden Gang inde paa Elektroden, i d' tændes Buen kun hver tredie Gang ved Randen. De tilsvarende Profilbilleder, c og d, viser selvfølgelig 2, respektive 3 Buer. Det er indlysende, at disse Forhold, naar Fødestrømmen holdes konstant, vil bevirke en Forøgelse af Buens Fødespænding, da Brændespændingen stiger med Buens Længde. Nyttegraden gaar følgelig ned, naar Feltet bliver for svagt. Samtidig gaar det ogsaa ud over Regelmæsigheden. Gør Buen f. Eks. regelmæssig 2 »Skridt«, faas to Perioder, der afviger*, lidt fra hinanden. Dette nedsætter Svingningernes Resonansevne og bevirker, at en optagen Resonans- kurve bliver skæv eller i hvert Fald faar et uregelmæssigt og sam- tidig fladere Forløb. Endnu mere, indviklede bliver Forholdene, hvis Antallet af »Skridt« varierer; man faar i saa Fald Resonanskurver med »Had Top«. I meget svage Felter optræder et nyt Fænomen, som vi har søgt at anskueliggøre ved Fig. 8. Buen forskydes her kun et ganske Fig. 8. Skematisk Fremstilling af Kraterbevægelsen i meget svage Magnet- felter. lille Stykke udad for hver Periode og bliver ved dermed, indtil Bue- længden er bleven saa stor og Buespændingen saa høj, at en for- nyet Tænding sker ved Elektroderanden. Men da Afioniseringen i den ydre Bue er forholdsvis meget ringe, saa vedbliver denne al eksistere eftei Tændingen af den nye, indre Bue, og begge fortsætter gennem en Række Perioder — den indre med voksende, den ydre med aftagende Styrke. Samtidig bevirker den elektrodynamiske Til- trækning mellem de to samtidig eksisterende Buer, at den inderste