Poulsen-Buens Virkemaade
Forfatter: P.O. Pedersen
År: 1919
Serie: Fysisk Tidsskrift
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: København
Sider: 43
UDK: 537.5 Særligt hylster
DOI: 10.48563/dtu-0000032
Emne: Særtryk af Fysisk Tidsskrift XVII. 1918-1919
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Magnetfeltet i Poulsen-Buen.
35
ger under det normale. Eksempler paa saadanne Profilbilleder med
2, 3 og 4 Buer er vist i henholdsvis Fig. 3 c, d og Fig. 5. Af disse
Buer eksisterer i hvert enkelt Øjeblik kun een enkelt.
At Forløbet virkelig er det her beskrevne, fremgaar med fuld-
stændig Sikkerhed af Fig. 3 c' og d'. I Fig. 3 c' tændes Buen hver-
anden Gang ved Randen, hveranden Gang inde paa Elektroden, i
d' tændes Buen kun hver tredie Gang ved Randen. De tilsvarende
Profilbilleder, c og d, viser selvfølgelig 2, respektive 3 Buer.
Det er indlysende, at disse Forhold, naar Fødestrømmen holdes
konstant, vil bevirke en Forøgelse af Buens Fødespænding, da
Brændespændingen stiger med Buens Længde. Nyttegraden gaar
følgelig ned, naar Feltet bliver for svagt. Samtidig gaar det ogsaa
ud over Regelmæsigheden. Gør Buen f. Eks. regelmæssig 2 »Skridt«,
faas to Perioder, der afviger*, lidt fra hinanden. Dette nedsætter
Svingningernes Resonansevne og bevirker, at en optagen Resonans-
kurve bliver skæv eller i hvert Fald faar et uregelmæssigt og sam-
tidig fladere Forløb. Endnu mere, indviklede bliver Forholdene, hvis
Antallet af »Skridt« varierer; man faar i saa Fald Resonanskurver
med »Had Top«.
I meget svage Felter optræder et nyt Fænomen, som vi har
søgt at anskueliggøre ved Fig. 8. Buen forskydes her kun et ganske
Fig. 8. Skematisk Fremstilling af Kraterbevægelsen i meget svage Magnet-
felter.
lille Stykke udad for hver Periode og bliver ved dermed, indtil Bue-
længden er bleven saa stor og Buespændingen saa høj, at en for-
nyet Tænding sker ved Elektroderanden. Men da Afioniseringen i
den ydre Bue er forholdsvis meget ringe, saa vedbliver denne al
eksistere eftei Tændingen af den nye, indre Bue, og begge fortsætter
gennem en Række Perioder — den indre med voksende, den ydre
med aftagende Styrke. Samtidig bevirker den elektrodynamiske Til-
trækning mellem de to samtidig eksisterende Buer, at den inderste