Poulsen-Buens Virkemaade

36 P. O. Pedersen: gaar hurtigere udad, end hvad der svarer til Magnetfeltets Intensitet, den ydre langsommere. Eventuelt har, som antydet i Fig. 8, den gensidige Tiltrækning Overhaand, saaledes at den ydre Bue vandrer indad. Et saadant Tilfælde ses paa Fig. 9, der ganske svarer til Fig. 8. Forholdene kan blive endnu mere indviklede, idet der kan eksistere en hel Række Buer samtidig. Fænomenet skyldes de foran fremhævede Forhold i Forbindelse med, at Buespændingen i Virke- ligheden ikke falder straks efter Tændingen, men i en endelig om end kort Tid bliver oppe paa den høje Tændspænding, ja maaske endog stiger yderligere. Det er en Selvfølge, at Buegeneratoren i saa svage Felter arbejder uregelmæssig. Fig. 9 Krateroscillogram af Anoden ved meget svagt Magnetfelt. (r an- giver Perioden: / = (5000 m.; 7? = 1 Ohm.; <>= 200 Ohm; (, = 15 Amp.: H = 1). 5. Det fordelagtigste Magnetfelt. Det foregaaende viser, at Buen bør brænde i det svageste Felt, IT, i hvilket den ar- bejder normalt med kun een Tænding pr. Periode og altid Tænding ved Elektroderandene, idet baade et stærkere og et svagere Felt giver højere Fødespændinger. 77° er saaledes den fordelagtigste Feltstyrke, altsaa den, ved hvilken Buens Nyttegrad er højest. Som vi har set, arbejder Buen ogsaa, kun fuldstændig regelmæssig, naar Feltintensi- teten ligger i Nærheden af H°. For at vise Sammenhængen mellem Vn og H har vi optaget en Række sammenhørende Værdier og afsat disse paa Fig. 10. Man ser, at Vo aftager ret jævnt med II indtil et vist Punkt, nemlig det, hvor Buen ikke altid tændes ved Elektrode- randene, hvor saa Vo stiger ret pludselig. Den Del af Kurven, der