Om "Verdens Undergang"
Kometer m. m.

8 Vinteraften, da ved De, at alle disse Tusinder af funklende Lyspunkter tilhører to væsentlig for- skjellige Klasser af Himmellegemer. Den langt overveiende større Del er de saakaldte Fixstjerner, et Ord, der betyder det samme som faste Stjerner, og de kaldes saaledes, fordi de igjennem Aar- hundreder beholder deres indbyrdes Stilling ufor- andret. De staar i uhyre Afstande fra os, selv ved den stærkeste Forstørrelse viser de sig som fine Punkter; deres Antal synes uendelig stort, thi endnu har ikke selv den mægtigste Kikkert formaaet at trænge frem til Egne af Verdens- rummet, hvor Stjernerne ophører, og de er selv- lysende Kloder ligesom Solen. Foruden denne, i Antal og Afstande al menneskelig Forestillings- evne overstigende Hovedbefolkning af Verdens- rummet, findes der paa Himlen et forholdsvis lidet Antal Stjerner, der kaldes Planeter eller Vandrestjerner, fordi de uophørlig forandrer deres Plads i Forhold til Fixstjernerne. De staar os forholdsvis nær, og jo stærkere Forstørrelse Kikkerten raader over, desto større viser de sig, og desto flere Detailler kan man skjoelne paa deres Overflade; de er mørke, kugleformede Kloder lige- som Jorden og Maanen, de lyser ligesom Macl- nen kun ved det Lys, de faar fra Solen, og hører sammen med Jorden, Maanen og Solen