Om "Verdens Undergang"
Kometer m. m.

21 deres Zordncerhed i de Stjernebilleder, hvor Solen samtidig staar, og er altsaa ober Hori- sonten om Dagen og følgelig usynlige. Mange andre er endvidere paa Grund af flyet Himmel forblevne ubemærkede. Kort sagt, De ser, at blot Antallet af de Kometer, som kommer i Jordens Nærhed, er overordentlig stort, og at det derfor ikke er nogen Overdrivelse, naar Kepler siger, at Kometerne i Verdensoceanet er ligesaa talrige som Fiffene i Havet. Medens vi ved Omtalen af Solsystemet saa, at Planeterne vandrer omkring Solen i deres regelmæssige, næsten cirkclformede Baner, folger Kometerne et ganste andet Lob om Solen. De bevæger sig i meget langstrakte, krumme Baner, hvor Solen staar henimod den ene Ende, saa- kaldte Ellipser, ofte af en saadan Udstrækning, at Kometen bruger Tusinder af Aar for at komme Banen helt rundt. Vi saa endvidere, at Planeterne alle bevæger sig om Solen i en og samme Retning; Kometerne derimod farer om- kring i Rummet i alle mulige Retninger; og medens Planetbanerne ligger i omtrent samme Plan, holder Kometerne sig ikke indenfor saa snævre Grcendser; de gjennemskjærer Rummet mellem Planeterne paa Kryds og Tværs. Medens Planeterne er adstadige Vandrere, der aldrig