Om "Verdens Undergang"
Kometer m. m.

32 menstllling, og man ved ikke, om den skal bevise noget for eller imod Kometens skrækkelige Udseende. Pave Clemens VII gik endogsaa saa vidt, at han satte Kometen fra 1532 i Ban, for at giøre den uskadelig for Kristenheden, og bod den snarest muligt udøve sin ulykkebringende Ind- flydelse paa Tyrkerne, som ogsaa dengang var Europas farligste Fjender. Men at heller ikke de verdslige Fyrster var synderlig klogere, viser mange Exempler. Ludvig den Fromme blev saa forstrækket over Fremkomsten af en Komet, at han skyndsomst befalede Opbyggelsen af Kirker og Klostre, i det Haab derved at kunne formilde Himlens Vrede. Karl V blev ved Kometen fra 1556 bevæget til at overgive den keiserlige Krone til sin Son Ferdinand, idet han ansaa Kometen som det sikre Tegn paa sin Død og udraabte: „Jeg -ser Varslet, min Skjcebne kalder mig.- De kjender Fablen om Hunden, der gjoede ad Maanen; da Alfons VI af Portugal fik Die paa Kometen fra 1664, overøste han den af alle Kræfter med de groveste Skjceldsord og truede den med sin Pistol! Kometen fortsatte maje- stætifl sin Bane. I Anledning af Kometen fra 1618 prægedes der i Danmark under Kristian IV en Medaille; paa den ene Side ser man en til Jorden kastet