96
Fkerde Forelcesning.
betragtes som at falde ned efter af deres egen Tyngde. Ansees da
gW> som den halve Cirkel, i hvilken de falde af sig selv, da folger,
om alle tre tyngder antages at være lige flere,
1) Ak, om i A den enes Halv-Diameter antages horizontal,
staae de andre i B og C saaledes, at AB er 120°, og AC li-
leedes iso» Folgelig, ba B og C ere i nedstigende, haver
Kraften alene Tyngden i A at overvinde, hvis Moment, om Tyng-
den paa en af Armene kaldes T, er T. AD. Da denne Tyng-
des Modstand er paa sit storste.
2) Bevæges siden A op imod g, og B med C ned imod
h, da feer man let; at, siden B 0$ C endnu falde as deres egen
Tyngde, saa de kunne selv, i Folge Hypothesen, drive sig ner op
ved efter, da faner Kraften alt mindre og mindre af Byrden T
at leske, fordi dennes Moment idelig bliver mindre, saa læn-
ge ril DC falder over Då, det er, indtil Buen Kp er 30°.
Thi saasnart som Tyngden C begynder at gaae ud af b hen imod
b, lige saa stærk som Tyngden t i p bevæger sig hen imod
ta siden Momenterne af i ere som T multiplicerede med Colmus
Vinklerne fra A af, og Momenterne af t" som Sinus af
Vinklerne fra b af, og disse sidste Sinus voxe stærkere til lige Gra-
ber, end Cofinus tage af, saa blive Momenternes Sum nedven-
dig af begge stsrre, end det ene Moment af Tyngden / udi p.
Kommer Tyngden i 60 fra A , da er dens Moment T.
Cofinus 6o , men da staaer Tyngden t 30 fra b, og dens
Moment er T. Sinus 30°, følgelig da Sin. 30° Cof 6o°
= Sin. tot. — i, saa er Summen afMomenterne, naar t er 6o°
fra A? om det samme som i A, nemlig =T. AD.
3) Bli-