288 Trettende og Fjortende Forelæsning.
anfores, men klare Naturens Maade at handle paa i disse Virkninger. Man
ntindre at svare hnver ser Cr« tneent ( y, naar en HørtHOttkal r Bielke (Das. X.I \ ♦.
de Mig""'8'g- '7- °g Taf. XV. Fig. il.) brak i db , unter dm Vinkel
bde , at da alle Delene t db under Brekuingcn ikke brak alle med
et, men nt nogle af dem bleve stærkere spendte, end andre, og at
maaffce dette ffede langs hen efter bdy i Proportion af Linierne be
og If saaledes, at ebd bestandig under Bcekmngen blev er Triangel.
Saasremt Vrekningen ffeer paa denne Maade, er der ingen Tvivl
paa, at jo Styrken ester Heiden blev son, dennes Kubus, fom bd\
og ikke som bd", saaledes, som Galilæus, og fast alle efter ham,
have antaget den ((*) **). Men dette er ikke uden et maaffce eller en
simpel Hypothese. Træet i at brekke kan i Steden for den rette Li-
nie db eller ed formere sin Berning efter utallige Liniers Krumning.
Overalt svarer denne Hypothese mindre til de gierte Forsøg, end den
forrige, der antog Modstanden som proportionert Quadraten af
Distancen.
§. 325.
* Deraf sees, at man kan optænke utallige Hypcrheser, alle
lige usikre, fordi Erfarenhed alene kan lære os, hvad krum Linie et
Trcee forst bsier sig i, sor siden ot brekke, og denne Linie vil neppe
sindes
(*) Leibnitz Acta Lipjienf 1684 Menfe Julio Denionfirat. novx de refi-
fientia S oh doruin.
(**) Kaldes dl, x, da, naar bde er et Triangel, er lf proportionere v,
og den elementære Modstand af Elementet gif i zz: xdx, men Momen-
tet af denne Modstand er = x'dx. Fgfgelig bliver den hele Modstand
i alle Elementerne ~ x’, eller proportionelt Integralen af x’dx.