42 1
_____ Om Trykningens Center.
ter derved staue Udi Llgevegt sammen, da er det Pnnkt E
Trykningens Center.
6 s.
Man bestem'.ner let dette Punkt, sid.-N det er det samme, Sg bevises, at
- være der samme
søm "LtedetS Center, hvilk.t man derfor kan bcstemnre efter de fer med Svingers
anførte og bekiendie Regler i Mekauikcn.
For at bevise, at Trykningens og Sroders eller Svingers Cen-
trer ere udi et og det samme Plan et og det samme Punkt, haver
man alene nsdig at betragte Kræfternes Natur udi begge disse Til-
scelde, da man let seer, at de ere over hele Planet af samme For«
hold og Beskaffenhed i begge Tilfælde. Saa at derfor det Punkt,
i hvilket en eneste Kraft fiaaer i Ligevcgt med samtlig de Kræfter^
sorn ere strodde over det hele Plan, maa i begge være et og dck
samme.
Til den Ende beheveö alene at betragte det Igicnnemsnit as
planet, over hvilket ders Elementers enkelts Tyngders Centrer lig-
(^af. II. Fig. 17.), eller den rette Linie AB, forlænger til
Vand-Linien udi C, om nødig gisrcs, og i samme de Punkter D,
E, F. Er da L! Vand-Linien, GD, HE, II? pcrpendiku-
lære paa den; da er Trykningerne i D, E; F, (hvilke, om de uhin-
dret kunde virke, frembragte levende Kræfter) fom GD> HE, IF.§. 3 8»
Dersom derkmod AB, betragtet som bevægelig om det Punkt
r ttnfecd fom at svinge omkring dette Punkt, saa den faldt fra
( l til CB , da bleve ^de il), E, I? ved dette Fald tilveie
bragte Kræfter, som Quadraterne af Hastighederne, eller som Hoi-
deine GI), HE og IF, men Summen af disse Kræfter er Kraf-
Hhh 3 ten