Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

Øm Vegtstangcn i Særdeleshed. 39 betThgeCinu inrt PS og SKj dm- Tilfald- «f PSK = o cr 6« klar-, T r hvoraf folger; at faa tidt som ro Kræfter ^aae i Ligevegt med hverandre over adffillige Punkter A og B paa egtstang, og trykke efter parallele Direktioner paa Vegrstangen, ver den Modstand, som Hvile-Punktet C maa anvende, faa fom Forffiellen imellem begge disse Kræfter, og den mindste mue- Uge i dette Tilfælde. § . 51. Videre sees, at om (Fig. icx) paa en Vegtsrang af an- en e er tredie Slags henger efter den naturlige eller vertikale tyngdernes Direktion i K en Tyngde = K, iL en anden J-, da ere de i Ligevegt, om L: K = AC : BC. § . 52. Ä rafterne, i Steden for at staae i Ligevegt Punkter kaldes omkring Hvile-Punktet, virkelig kunne bevage Veglstangen, Cemer.^ da kalder man dette Punkt Bevægelsens Center. § . 53* to Krcester staae i ligevegt over en Vegtstana, HvorafKræs- (Taf.H. Fjg. i i.) trekkende ester Direktioner AK og M cr' om Storrelsen af Den iK = K, og af den iFzzL,^«^ K. CDzzz:Lt CF. Folgelig er K. CD den relative Styrke som den Krast i K haver til at strcebe imod den Krast udi F, Saasremr da at man antager, at L med et blev taget bort, blev Kraften i K endnu den samme. Folgelig bliver den hele styrke eller det Momentum, som Kraften i K haver til