62 Tredie Forelæsning.
kel - Bevægelse imellem den Tilstand , naar ca er kortere, og den
auden, naar cK er længere. Bevæges den samme Vcgtstang med de
samme Tyngder under samme Vinkel, saa at B/zD falder som M,
og LAK som /AK , da bliver Momentet L. cg i den forste
Tilfalde ulige sterre end Momentet af L. ch i lige Vinkel-Stilning
Derimod voxer Momentet af K i p i den sidste Tilfælde ulige stär-
kere, end det af O i o i den forste. Hvoraf forftaaes,
At saa tidt som Hvile-Punktet falder heiere end de Punkter,
over hvilke Last og Kraft trekke paa Vegistangen, da beheveS, i hvad
for en af disse sidste Punkter det skal være, en ulige storre Kraft
til ar sætte Vegtstangen i en vis given Vinkel Bevægelse, naar cA.
er lang, end naar den er kort.
82.
Dette forudsat, forstaaes let, at dersom, so n i Fig. 9, de
tre Punkter, L , C , P , laae fuldkommen i den samme horizon-
tale Linie, da stod er alene over lige lange Arme lige store Tyngder,
men endog over Ulige store Veglstaugs-Arme ulige store i alle Stil-
vinger udi Ligevegt, om de engang havde været i denne Tilstand i
horizontal Skilning. Fslgelig ken man ingen Fordeel trekke af denne
Ligevegt, hvori Tyngderne staae overalt, imod at man ei kan i dette
Tilfælde af Tungens ulige Udflag fkienne, om man haver endnu
meget eller lidet at legge paa, for at komme til Ligevegt. Des-
uden da om paa en 2(rm Vegten er tungest, denne siaaer sirax ned
med et, for at henge i Ligevegt i Horizontalen, og ei lidt efter lidt,
saa er delte Slags Vegtsiængcr aldeles uffikkcde til at give gode
Vegter i Brugen.
§. 83-