Om Strom-Brgninger._____________________917
——— ■n—,.»««»tirirmi ■■ iinn ——————j>—*
end til den anden, da kan man ved Deslige Diger langs hen efter den
Side, som Floden svommer over til, hindre dens Gevalt, giore
Vandet ved samme Side stilstaaende, derved forarsage, at det fly-
der stærkere i Midten, og renser der sil Lcie, imidlertid at Grum-
set, som Vandet fører med sig, falder ved deu bediegede Aabred
idelig til Bunds, fylder Bunden og forhoier den. Jo stærkere Fart
Vandet haver, desto bedre kan det rense sin Grund. Felgelig
gier man vel i, hvor en Flod falder undertiden ud i stor Bredde,
som Tab. XVL Fig. 6, t Q, der ei alene ar indskrænke den
med Digerne A, som tvinge dens Vande til al flyde i et smalt
Midte, men endog at legge langs hen efter Grunden, ffient un-
der Vander, Tver-Diger r, som indskrænke Lebet, og give deten
hastigere Bevægelse udi Bunden. Deslige Tvær,Diger kunde dcs-
Aa aa aa 3 «den
bre den videre fort. Disie Maskiner ere adskillige. Vi ville nf Km
siden kortelig bcffrive de fuldkomneste til meget dybe Vande. Ved at
gisre disse Massener lettere, forandres de let til andre for lavere
Vande. Imidlertid kan endnu agtes, at i forrige Tilfælde, hvor
Vandet ikke var uden lidet dybt, bruger man mindre takkede Hiul,
saadanne som der sees udi Tab. XVI. Fig. 9, som kratse Bunden
op; de trekkes af Heste, og pan dybere Vand gaae de fort med stilende
eller roende Baade. Den lssgisrte Sand fores siden bort af Vandet
selv. Men da store Flod-Rensninger ere et meget langsomt og kostbart
Arbeide, hvilket desuden idelig staaer Fare for igien at fyldes as
Strømmen, da siden dejlige Arbejder foretages i stort for Handelens
Skyld, saa er der i store Floder, hvor Rensningen gierne overgaaer er hcelr
Lands Kræfter, fornemmelig ud imod Havet, (som især i Flod-Tiden hr-
dærver Mundingen langt op i Floden med Sand,) ofte tienligere ar
grave en Kanal for Skibene, som begynder hoik op i Floden, og,
gager siden ester den tjenligste Direction, saa dm ikke stoppes lettelig.