øm Slrom-Bygttwger.
921
tinge Bekostning, om dens Lob var Tab. XVII. Fig. 8« som efter
M TS, hvorved den satle et stort Stykke Land under Vand, da
man giorde alt delte Laud nyttigt, ved at give Floden et nyt Leb
i den Kanal MSRL. Den opgravede Jord kunde ttene til at fylde
6t? tneest moratsige Steder udi M T 8. I øvrigt forstaaer det sig
sklv, at Strombygningerne ikke maa bygges ud i den stærke Strom-
thi Vandets Anstod oq Reflexion befkadiger da saavel dem
l'-'lv, som Aabredderne paa andre Steder *).
§. 299.
*) Endffiont at Lette Slags Arbejder altid bor foretages ved lave Vande,
rr dog nreger ofte i store og dybe Floder Vandets Dybde saa stor,
at de forrige Maader at inddemme paa, ikke uden med stor Moie
kunde følges. I dette Tilfælde betjener man sig af en anden f),
hvoraf vi saa kort som muelig ville meddele Hoved-Begrebet. ABCDE
rr for Ex. Tab- XX. Fig. 10. Aabredderne af en Flod, som flyder
fra E imod A, og man vil demme den Bugt i H af. Til den Ende
foretager man sig at giore langs hen efter BHD en FlydeDroe af
Faffiner, hvilken omsider saaledes belæsses, at den af sin egen Tyngde
synker. Maaden er denne: Man legger Flyde-Broen an efter Van-
ders Direction. For at stive Verket i den faste Jord, graver man
en Groft i G, saa straae imod Resten af Aabredden iE» at den
et staacr Fare for at blive opvylet af Vandet. Groften DG gisreS,
ester solu Verket stal være stærkere til, fra Z til 6 n 8 Ruchers
Længde. Man gaaer i Grullden saa dybt som Vandet tillader det;
Bredden tetter sig efter Demningens Bredde, hvilken man gierne gior
ii gang saa stor som Vandets storste Dybde. Derpaa begynder
man at belægge Vunden i D G med Fastiner nf 10 til 11 Fod-
Længde, og lige saa mange Tommers Diameter. Den tykke Ende
op
t) See Belidor Architect. Hydraul. 2 Part. Tom. II. Liv. IV. Chap. 3.
Bb bb bb