Om Porte eg Aabm'nger i Digerne. 939
knan kan af deslige Sluse - Porte desuden gisre en anden Nytte,
naar Floderne føre en Dynd med sig til visse Tider af Aaret, som
er en tienlig Giodning for Agrene. Man bor da lade oversvom-
Nre det lavere Land. Egyptens gamle Frugtbarhed og Floer be-
Dd d d dd 2 roede
Nled Tværtræerne n udi Grunden. Disse beklædes ind ad til Diget
med stærke Planker, og ligeledes ind ad til Dysen. Imellem begge
Planke-Panelinger fyldes paa det neieste med Leer eller med Mnnr,
saaledes nemlig som forhen imellem Gulvene. De forbindes alle
med en Bielke efter Længden oven til, over hvilken siden legges
tverts over Bysen oven til Bielker paa Tverten, og paa dem et
stærkt Loft af Eege Planker. Paa Siderne beklædes Byscn rundt om
med et Lag Leer i tre FodS Tykkelse, hvorpaa Diget over den og
med dens Sider mcd Flid sammenfsies. Foran over den mittelste
Linie MN udi k og k Fig. 4. indhugges to stærke Opstandere G,
gig. 5. Midt i hvilke er indffaaren en Fordybning, udi hvilken et
Stivboer kan bevæge sig op og ned. Stivboret er beskaffen omtrent
saaledes som man seer i Fig. 6. udi o n. Hvor tillige en Maade
vises at lofte det paa, som let forstemes af Tegningen. Vi tale i
drt folgende ved Sluserne om andre deslige Maader. Man maa
vel agre, at cr'saadant Stivboer flutter meget nsre, saa og at det
haver den tilbørlige Styrke-
Ved Grund Riffet i Fig. 4. og Op Riffet udi Fig. 5. kan
videre agtes, at de ei forestille uden den halve Dyses Længde der, hvor
Vandet løber nb. Den anden halve fra b af til Indløbet af Van-
det, er i alt ensdan med denne. For ved Bysen i er seer man, at
Grunden er forsynet allernedcrst med Leer, og over det igien med
Flette-Verk af Faskiner, hvilke ere vel drevne i hverandre med Pæle.
Man indretter og Dyserne med Dorre, som kunde ved Van- Adskillige Maa-
dct af sia selv aabnes og lukkes, saaledes sam man seer Tab. XXI. der hvorpaa
XvlmTUv uviv**
Fig. 9. hvor KL ME forestiller den forreste Deel af Dysen foran ne5i
for