942 Tre og tivende Forelæsning.
Staaer et anseeligt Stykke Land under Vand, som kommer
af Kilder, der brekke op t dets egen Grund, og man ikke kan lade
lobe af, da kan man skiære det igiennem med Vandgange og store
Gryfter, efter alle Kanter, for ar samle alt Vandet i store og
dybe Damme, hvilke man til den Ende graver i Bunden. Med den
i dem tagne Jord kan man forheie de andre næst dem laveste Ste-
der. Det forstaaer sig selv, at man under dette Arbeide maa,
endf^isnt det gieres paa deu torreste Aarets Tid, betiene fg af de for-
hen bedrevne Hydrauliske Maffiner, som ber lofte Vandet saa heit,
at det i en Groft kan siyde af, saa man fan komme til at arbeide
i Grunden. Ere Dammene færdige, og saa store, at de kunde
tage imod Vandet, sættes siden i dem bestandige Maffiner ind,
der kunde ose Vandet ud i en dertil forsærdiget Kanal, udi hvil-
ken det kan lebe af ned i en Aae, Flod eller Soe, efter Steder-
nes Beskaffenhed.
§. 311.
Ligesom vi nylig sagde, ar det i Vandgange sanilede Kilde-
Vand kunde tiene til at vande Markene, faa kunde ligeledes deslige
Kanaler graves, hvilke lobe ud fra Floder, der ligge heiere, igien-
nem hvilke Vandet paa Siderne kunde fordeles i en Mængde an-
dre, der lebe ud paa alle Kanter, alle forsynede med Stivboer, som
kunde aabnes og lukkcö. Hoved - Kanalen selv kunde lukkes mcd
Sluse Porte, som ikke aabnedes, uden saa tidt som man vilde i
denne Henseende betiene sig af Vandet i Floden. Man kunde og
ose Vand op ved Hydrauliffe Maffiner i deslige Kanaler, hvilket
enhver af det soregaaende selv let seer, hvorledes kan ffee, især
' - > om