Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

Forfatter: Jens Kraft

År: 1764

UDK: 531.o Kra Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000164

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1126 Forrige Næste
942 Tre og tivende Forelæsning. Staaer et anseeligt Stykke Land under Vand, som kommer af Kilder, der brekke op t dets egen Grund, og man ikke kan lade lobe af, da kan man skiære det igiennem med Vandgange og store Gryfter, efter alle Kanter, for ar samle alt Vandet i store og dybe Damme, hvilke man til den Ende graver i Bunden. Med den i dem tagne Jord kan man forheie de andre næst dem laveste Ste- der. Det forstaaer sig selv, at man under dette Arbeide maa, endf^isnt det gieres paa deu torreste Aarets Tid, betiene fg af de for- hen bedrevne Hydrauliske Maffiner, som ber lofte Vandet saa heit, at det i en Groft kan siyde af, saa man fan komme til at arbeide i Grunden. Ere Dammene færdige, og saa store, at de kunde tage imod Vandet, sættes siden i dem bestandige Maffiner ind, der kunde ose Vandet ud i en dertil forsærdiget Kanal, udi hvil- ken det kan lebe af ned i en Aae, Flod eller Soe, efter Steder- nes Beskaffenhed. §. 311. Ligesom vi nylig sagde, ar det i Vandgange sanilede Kilde- Vand kunde tiene til at vande Markene, faa kunde ligeledes deslige Kanaler graves, hvilke lobe ud fra Floder, der ligge heiere, igien- nem hvilke Vandet paa Siderne kunde fordeles i en Mængde an- dre, der lebe ud paa alle Kanter, alle forsynede med Stivboer, som kunde aabnes og lukkcö. Hoved - Kanalen selv kunde lukkes mcd Sluse Porte, som ikke aabnedes, uden saa tidt som man vilde i denne Henseende betiene sig af Vandet i Floden. Man kunde og ose Vand op ved Hydrauliffe Maffiner i deslige Kanaler, hvilket enhver af det soregaaende selv let seer, hvorledes kan ffee, især ' - > om