Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

Forfatter: Jens Kraft

År: 1764

UDK: 531.o Kra Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000164

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1126 Forrige Næste
(-64 Fire og ttvende Forelæsning. og et fornuftigt Overlæg, ere i alle enkelte Tilfalde af disse van- skelige Foretagende, et ulige sikrere Hielpe-Middel, end en Mængde enkelte Anmerkninger. og r, men henge med den anden Ende fast udi Kratserne, e j D, og c i E, hvilke ere de egentlige Stykker af Maskinen, der forrette Rensningen. Saaledes maa nødvendig, naar den ene af Kratserne gaaer op og stiger, den anden igien falde, og omvendtviis. Kratserne O og E ere forbundne med lange Stetiger N, hvilke kunde inden i det Rum Mmo bevæge sig frem og tilbage fra o til «• At denne Bevægelse ikke stal blive vaklende og ustadig, saavelsem Fal- det ned efter af D og E, ere over det lille Hiuls B Axel a ligeledes to Kiæder eller Tov anlagte, som ere slagne om Axlm a, pM m Maade, der er imodsat den, yaa hvilken de til enhver af dem svar rende Kieder lobe om Axlen b af det store Hiul A, og hvorved Kicede« d for Ex. trekker Kratseren E saa langt hen imod sig, som den bor imod den komme, for at begynde Rensningen saa langt foran i Grunden RS, som den bør. Naar Kratseren igien gaaer tilbag« fra S til R, kunde det meget let skce, at den gled hen over Ujevm hederne t Grunden, uden at fylde sig. For at forekomme dette Uheld, lader man en Person holde Tovet d tilbage, saa Bevægel- sen af Kratseren fra S til R derved opholdes. Desforuden trykker tn anden, ved Hielp af et Tov VXV Stokken N, og med den Kratseren E saa længe ned imod Grunden, indtil den haver passert Vertikalen, da Tovet igien fires- Dette Tov bindes til lavere og høiere Punkter V paa Stangen, eftersom at Grunden R S ligger lavere eller dybere til under Vander. Endelig naar E, efter ar have fyldt sig, og at være blevet vundet op efter, igien kommer i en Skilning, som den er, man seer den anden D i udi §ig. i. aabnee den underste Side, hvorpaa Materien, den er fyldt med, falder af i en egen dertil færdig liggende Baad C. Saa snart Materien er faldet ud, lukkes den igien. Hjulet trædes om til den anden Side, og Rensningen igiemages saaledes idelig paa nye. Af