Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

98 DYRENES LIV Prøver nogen af dem paa det sidste, tager Hannen den i Munden, svømmer tilbage med den og ligesom spytter den ud igen blandt de andre i aldeles uskadt Stand; efterhaanden som Ungerne bliver mere bevægelige, faar Hannen større Vanskelighed med at holde fuldstændig Vagt; naar de kan hjælpe sig selv, svækkes dens Aar-vaagenhed, og den bryder sig tilsidst slet ikke mere om dem. Fra den Tid, Redebygningen begynder og til Ungernes Spredning tager Hannen ingen Føde til sig. Mange Fisk synes at sky Hundestejlen som Næringsmiddel, medens en Del større som Torsk, Hornfisk og Laks æder den i Mængde. Hos os anvendes den noget til Agn paa Torskekroge, hvorimod den adskillige Steder i Udlandet fiskes i større Maalestok for at tjene til Føde for Ænder og Svin; andre Steder bruges den til Gødning og undertiden ogsaa til at koge Tran af. Den lille Hundestejle er mere bundet til fersk og brakt Vand end den foregaaende; fra Kattegat kendes den ikke, og den er ikke talrig i Sundet og Bælterne. Derimod er den hyppig i de indre Dele af Fjordene og Vigene og tiltager i Mængde ned i Østersøen, fra Land ud til 5 — 6 Favne. I Næring og Livsytringer stemmer den meget overens med den foregaaende Art; Hannen bygger ligeledes Rede, men paa en noget afvigende Maade. Byggeæmnet til Reden anbringes nemlig ikke paa Bunden, men fasthæftes oppe i Vandet til Vandplanter; Dyret ophober en Mængde Grønalger i en tæt Masse paa et saadant Sted, borer sig dernæst igennem dem, idet den udfører en stødvis Drejning om sin egen Længdeakse, og denne Handling foretages en Del Gange. Derved bliver Grønalgerne ordnede i Ringform og ligesom kæmmede af Dyrets Rygpigge, ligesom ogsaa Rørets indre Væg bliver glattet og sammenklistret af Fiskens Slim (se Fig. S. 5). Tangsnarren lever udelukkende i sa t Vand og findes ved Frankrigs og Englands Vestkyst, ved alle Nordsøens Kyster og langs Norges Kyst helt op til Nordkap. Hos os er den sparsom langs Jyllands Vestkyst og ind i Kattegat, men talrig gennem Sundet og Bælterne, hvorpaa den atter tager af ind i Østersøen og er sjælden ved Bornholm ; dog kan den endnu findes op til Helsingfors og i Stockholms Skærgaard. Den gaar fra Land ud paa 5—6 Favne i Plantevæksten og fanges især i Mængde i Rejegarn, men Fiskerne kaster den straks ud igen. Den er mindre livlig og hurtig end Hundestejlerne og ligeledes mindre sejglivet, derimod er den lige saa graadig, ihvorvel dens Mund ikke sætter den i Stand til at sluge noget stort Bytte. Dens Hovednæringsmiddel er Krebsdyr, men den spiser alt Levende, som den kan faa Bugt med. Legetiden falder i Slutningen af Maj og Begyndelsen af Juni; ligesom Hundestejlerne bygger den en Rede, omtrent af Størrelse som en knyttet Haand, som i Reglen anbringes paa Bunden nær ved Land paa Steder, hvor der er frisk Vand og ikke for stærkt Bølgeslag. Forskellige Grøn- og Rødalger med Koralliner ordnes i en Bunke,