Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

BLØDFINNEFISKENE 131 den venstre Side, og det samme gælder om den lyse, blinde Flade, som vi kalder Bugen. Langs den ene skarpe Kant har Rygflnnen Plads, som fra Hovedet strækker sig ud paa Haleroden, men — og det er dette, der bidrager saa meget til at gøre Forholdene uklare, ■— den følger ikke, som den egentlig skulde, Hovedets Midtlinie, der vilde lede den ind mellem Øjnene, men den drejer af og gaar, for at kunne følge Kanten, uden om begge disse. Langs den modsatte Kant løber Bugfinnen, som ofte naar frem til lige bag ved Hovedet, hvor Gatboret aabner sig. Halefinnen staar naturligvis, som hos alle Fisk, lodret, skønt den i Fladfiskens naturlige Stilling vender den ene Flade op, den anden ned, og Gælleaabninger, Bryst-og Bygflnner — saa vidt disse er til Stede — indtager deres sædvanlige Stillinger. I Skelettet er Skævheden kun udtalt for Hovedskallens Vedkommende, men her er den rigtignok ogsaa grundig: begge Øjnene sidder paa samme Side, Knoglerne er for en stor Del vredne, Munden er ofte skæv, saa at en større Del af Gabet vender til den blinde Side, og Tænderne er undertiden kun til Stede i dets nedadvendte Del. At Fladfiskene nedstammer fra symmetrisk byggede Forfædre med almindelig Fiskeform — de og Torskene antages af flere Nutidsforskere at være udrundne af nær beslægtede Stamarter —, viser de spæde Unger. Disse, der i Modsætning til de voksne, svømmer om i Overfladen, i hvilken ogsaa Æggene flyder, er ved Udklækningen meget lidet udviklede, saa de endog mangler baade Mund og Gatbor, glasklare og skabte som de fleste andre Fisk. Deres Legeme er trindt, deres Mund lige, Øjnene sidder hver paa sin Side af Hovedet, og først lidt efter lidt udvikler Hovedskallens Skævhed sig som Følge af en, ved de enkelte Knoglers forskelligt stærke Vækst fremkaldt Vridning af Delene. Samtidig med Skævhedens Indtræden bliver Legemet mere og mere sammentrykt, Dyret vælter om paa Siden og lever fra nu af paa Havbunden. Paa et vist Udviklingstrin er begge Sider farvede, men kun den øverste beholder sine Farver og udvikler dem videre, medens den nedad-vendende bliver bleg og »farveløs« (hvidlig), og nu er »Fladfisken« med alle sine Ejendommeligheder færdig. Denne Omformning er bedst fulgt hos Slethvarrens Unger. Naar disse er 8 Mm. lange, er de ens og ret stærkt farvede paa begge Sider samt fuldstændigt symmetrisk byggede. Deres Halefinne er skæv, idet den øvre Flig, i hvilken Rygsøjlen drejer op, er meget mindre end den nedre. De svømmer med Ryggen opad, men ligger dog allerede nu paa højre Side, naar de hviler. Hos lidt større Unger sidder højre Øje nærmere ved Ryglinien ead venstre, og den øvre Haleflig er yderligere formindsket. Naar de er 15 Mm. lange, sidder højre Øje paa Rygkanten, naar de er 20 Mm. lange, er de i Færd med at rykke over paa venstre Side, og hos Unger paa 24 Mm.s Længde har det indtaget sin blivende Plads, ligesom disse nu i det hele har de Voksnes Form og Præg.