Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

BLØDFINNEFISKENE 147 land, navnlig ved Kolding og Fredericia. Den holder sig især til rindende Vande og helst til lave Bække med Sten eller Sandbund. Om Dagen skjuler den sig under Stene; men efter Solnedgang begynder den at jage og vedbliver rimeligvis dermed hele Natten igennem. Legetiden falder i det tidlige Foraar. Hannen graver da et Hul i Sandet, hvori Hunnen lægger Æggene, og vaager derpaa over Reden, indtil Æggene er uklækkede. — Paa Grund af Smer-lingens udmærkede Kød anlægger man hist og her, f. Eks. i Bøhmen, særlige Damme for den. Det er i Almindelighed kun smaa Huller, som er 3—4 M. lange og 1 M. dybe med en tilsvarende Bredde. De omgives med en Kurvefletning, og imellem denne og Dammens Sider anbringer man en Del Faaregødning for at fremme Udviklingen af Larver og andre Dyr. Pigsmerlingen (C. taenia) er den mindste af Smerlingerne, idet den kun bliver højst 10 Ctm. lang. Den udmærker sig fremfor de to foregaaende Arter ved sit bevægelige, som oftest med to fremragende Torne væbnede Øjeben og ved sine korte Skægtraade. Den er for øvrigt meget smuk orangegul med Rækker af sorte Pletter. De fleste har en mørk Plet ved Roden af Halefinnen. Pigsmerlingen er vidt udbredt og forekommer fra det østlige Sibirien til England og fra Sydeuropa til Sydsverige. I Danmark har man fundet den flere Steder paa Øerne. * * * Karpe fiskene (Cyprinidae) omfatter en stor Mængde Ferskvandsfisk, der ikke alene findes udbredte over Evropa, men ogsaa over Asien, Afrika og Nordamerika. De er regelmæssig byggede Fisk, der i Reglen er beklædte med store, runde Skæl og har en lille Mund med svage, tandløse Kæber. De nedre Svælgknogler har derimod meget stærke Tænder. Karpefiskene holder sig især til stillrstaaende Vand med blød, dyndet eller sandet Bund. Ligeledes træffer man dem i langsomt rindende Vandløb, men Bjærgstrømme skyr de mere eller mindre. For det meste lever de flokkevis og forenes gærne i store Stimer, der, som det synes, forbliver samlede i længere Tid og jager i Fællesskab; om Vinteren roder de sig ogsaa flokkevis ned i Dyndet og holder paa en Maade Vintersøvn. Naar Legetiden kommer, opløses Stimerne i mindre Flokke. Karpeslægten (Cyprinus') har fire Skægtraade, fem Svælgtænder, som sidder i Rækker paa Svælgknoglerne, og en meget stærkt bagudrettet, takket Benstraale forrest i Ryg- og Gatflnne. Den almindelige Karpe (C. carpio) opnaar en meget betydelig Størrelse, idet den kan blive over 1 M, lang og veje 15—20 Kilo; ja enkelte kan endog blive over 1,6 M. lange og 60 Ctm. brede samt opnaa en Vægt af 35 Kil®. Munden er stor, med tykke