Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 590
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
BLØDFINNEFISKENE
167
paa Dybet og tilbringer Vinteren paa Bunden. Den udmærker sig ved sin Graadighed. I stille Sommeraftener ser man den vrimle i Vandfladen for at snappe de utallige Insekter, som svæver over denne, ligesom den ogsaa farer løs paa alle Slags Smaating, som man kaster ud til den; ved stærkere Larm eller Uro i Vandet skræmmes den vel fra sit øjeblikkelige Opholdssted, men den vender hurtigt tilbage, dristig og nysgerrig som den er. Den lever vistnok udelukkende af dyrisk Føde, thi man finder i dens Tarmkanal kun Levninger af Insekter, Insektlarver og Smaakrebs (Cla-docerer og Copepoder\ Legetiden indtræffer i Maj og Juni, og de ældre Fisk leger noget tidligere end de yngre. Under megen Piasken i Vandet trænger Stimerne tæt ind »til Bredden, hvor Hunnerne afsætter de stnaa Rognkorn paa Stene og Vandplanter. Yngelen vokser temmelig langsomt og er i Oktober kun 20—25 Millimeter lang«.
Løjeren er værdiløs som Fødemiddel, og naar den fanges, sker det dels for at bruge den som Madding og dels til Tilberedningen
Løjer.
af den saakaldte Essence d’ Orient. Siden det 18. Aarhundrede har man brugt denne Essens til Fabrikationen af uægte Perler, der som bekendt nøje kan ligne de ægte og derfor har faaet disse sidste til at dale i Pris. Opfindelsen at overtrække den indvendige Side af Glasperler med pulveriserede Fiskeskæl eller rettere med det sølvglinsende Farvestof, som findes paa mange Skæl, blev gjort af en fransk Fabrikant af Rosenkranse. For at vinde Essensen afskraber man Løjernes Skæl, kommer dem i Vand og pulveriserer dem derpaa saa fint som muligt. Det sølvfarvede Vand hældes dernæst i et højt Glas, hvori man lader det staa rolig hen i flere Timer, for at det fine Farvestof kan faa Tid til at sætte sig. Naar dette er sket, hælder man forsigtig Vandet fra, saa at kun Essensen, en olielignende, tyk Vædske, bliver tilbage. Af 50 Kilo Fisk faar man 2 Kilo Skæl, og for at tilvejebringe et halvt Kilo Essens, udkræves der 18—20,000 Fisk. Til sidst* renses Essensen ved Hjælp af Ammoniak for alle andre organiske Stoffer end Sølvfarven.
En anden større Art er Aspen (A. rapax), som bliver 50—70 Ctm. lang og opnaar en Vægt af over 6 Kilo. Den adskiller sig