Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

232 DYRENES LIV Net, er der den Ejendommelighed ved mange Aalegaarde, at der ovenfor Vandet paa dem er bygget en simpel Bro, paa hvilken Fiskeren kan færdes og passe (røgte) sine Ruser, selv om Søen slaar nok saa stærkt mod Land, saa stærkt, at en Baad ikke vilde kunne ligge der. Sikkert nok er der intet andet Fiskeri i Danmark, der i den Grad beskæftiger Folks Tanker ude i Landet end netop Aale-fiskeriel; de store Indtægter, del hemmelighedsfulde ved disse Aalens Vandringer, det vigtige Spørgsmaal, om der kommer Østen- eller Vestenvind paa den Tid, Aalen gaar, om man i Løbet af September, Oktober, November kan vente at fange Aalen i 2 eller 3 »Maane-mørker«, bidrager sit hertil. I Ferskvandene fanges Blankaalene i Ruser og i Aalekister. Udbyttet af Fiskeriet i de ferske Vande er i høj Grad afhængigt af Aalefaringens Talrighed; liden Opgang af Aaleyngel vil nemlig føre til, at der ad Aare kun kan blive ringe Fangst af Vandreaal i Aalekisterne. Allerede for lang Tid siden har man i England været opmærksom paa, at en stor Mængde Aaleyngel gaar til Grunde under Forsøgene paa at komme forbi Stemværker ved Møller, Fabriker og andre Anlæg, og man har derfor søgt at lette de unge Aal Opstigningen ved Halmsimer, hvis ene Ende hænger frit ned i Strømmen, medens den anden er befæstet ovenfor Faldet. Dette Eksempel er senere fulgt andre Steder, saaledes ogsaa i Danmark. Ved ethvert Stemværk skal lægges en saakaldet »Aaletrappe«, ad hvilken Aalefaringen kan slippe op til de højere liggende Vande. En Aaletrappe er en firkantet Rende af uhøvlede Bræder; den øvre Ende lægges saaledes i Overvandet, at dens Bund kommer omtrent 2j/2 Ctm. und^r Vandspejlet, og den nedre af Renden giver man en bred Form, for at Aalefaringen saa meget lettere kan finde op til Trappen. Til yderligere Lettelse for Yngelens Opgang fæstes der i Rendens Bund Tværlister, som skal holde igen paa de Smaasten, hvormed man fylder Bunden af Renden; det ned ad Renden rindende Vand vil da risle imellem Stenene og holde disse fugtige, saa at Aaleyngelen har lettere ved at komme frem, end dersom Vandet strømmede ned ad den tomme Rende. Enkelte Steder kan man dog nøjes med at anbringe et ujævnt Brædt, en Maatte af Siv eller groft Filt eller Faskiner af Grene fra Overvandet til Afløbet; ogsaa ad saadanne trange Veje arbejder Aalefaringen sig let op. Flere Steder har man ogsaa grebet Sagen saaledes an, at man samler den spæde Aaleyngel i Stranden og indsætter den i det ferske Vand. Denne Fremgangsmaade finder især Anvendelse ved Indvande, der er aldeles eller saa godt som afspærrede fra Vandløb. Flere Steder, f. Eks. i Frankrig, har man ogsaa haft godt Udbytte af at indsætte Aaleyngel i Damme, der er under stadigt Tilsyn og forsynes med Foder, som Indmad af slagtede Dyr, ituskaaren Fisk o. s. v.; af et halvt Kilo spæd Aalefaring har man efter 4—5 Aars Opdrætning haft et Udbytte af 2000 3000 Kilo stor Aal. Det heldige Udfald af denne Slags Damkultur har ført til en ret livlig Han-