Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

256 DYRENES LIV Skønt de smaa Glathajer (Mus teins) i andre Henseender har megen Lighed med de ægte Carcharider, er de dog forskellige fra disse ikke blot ved ringe Størrelse, men ogsaa ved at have flade Knusetænder, der danner en Brolægning paa Kæberne. Den almindelige Art, M. vulgaris, bliver kun l1/2 M. lang; den er ensfarvet graa eller bestrøet med smaa, hvide Pletter og lever som alle dens Slægtfæller mere af Krebs- og Bløddyr end af Fisk. Atlanterhavet, omtrent til Stenbukkens Vendekreds mod Syd, samt Middelhavet er dens Hjem. En anden, navnlig de sidstnævnte Steder almindelig Art af samme Slægt, M. lævis, er mærkelig ved, at dens Unger i Moders Liv suger Næring gennem en Moderkage, et Forhold, som det er overraskende at møde saa langt nede blandt Hvirveldyrene (Dreyer). »En af de faa Hajer, som — om end sjældent — forekommer i Østersøens vestligste Del, er Sildehajen (Lamna cornubica), den største af de danske Hajformer, hvis Udbredelse rækker fra det nordlige Norge til ind i Middelhavet og over store Dele af Stillehavet. Den hører,« skriver Dreyer, »til en Familie (Lamnidaé), hvis Medlemmer kappes med Menneskehajerne i Størrelse og til Dels i Glubskhed, og den opnaar selv den anselige Længde af 3^2 M.; den er sortegraa paa Ryg og Sider, hvid paa Bugen. 20 til 30 i Følge strejfer den om paa Jagt efter Delfiner og Fisk, og den nærmer sig kun Kysterne under Forfølgelsen af Sildestimerne. For Mennesker er den næppe nogen Sinde farlig. Afgjort ufarlig er den indtil 5 M. lange, paa Oversiden blaa, paa Undersiden lyst rødlige Ræve haj (Alopecias vulpes), som særlig siges at forfølg« Sildestimerne, og som er let kendelig ved sin øverste Halefligs enorme Længde og ved den forreste Rygfinnes store Højde. Den synes at være overordentlig vidt udbredt, idet den ikke blot er almindelig ved Englands Kyster og i Middelhavet, men ogsaa er truffen baade ved Kalifornien og Ny-Zeeland; ved Norge er den fanget to Gange og, efter hvad Joh. Petersen oplyser, er den i 1885 dreven i Land ved Tidsvilde. Den er kendt under Navnet »Tærskeren«, hvilket skal stamme fra, at den ofte slaar sin vældige Hale med et vidt hørligt Klask mod Havfladen, naar den omkredser en Fiskestime, som den herved skræmmer sammen til en Klump, ind imod hvilken den til Slut styrter sig for at hugge i sig af det rige Bytte, saa meget den orker. De gængse Historier om dens Angreb paa Storhvaler, som den skal tampe løs paa med sin Hale, er vistnok kun Opspind. En af de største blandt Hajer er Rondelets Haj (Carcharodon rondeletii), der synes at have hjemme i alle Tropehave saavel som ogsaa i Middelhavet. Den bliver indtil 15 M. lang og er sjælden eller i alt Fald sjælden set, eftersom den nødig forlader Dybet. Var den mindre pelagisk i sin Levevis, vilde den uden Tvivl volde mange Ulykker, thi ikke blot er den en Kæmpe, men den har ogsaa