Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

INSEKTERNE 295 mark, og som tvært imod de rovsøgende Løbebillers Natur ernærer sig af Korn, er den saakaldte Kornløbebille (Zabras gibbus), en højthvælvet, matsort, næsten 21/a Ctm. lang Løbebille, af hvis Ydre nedenstaaende Figur giver et godt Omrids. Om denne skadelige Bille skriver Bergsøe bl. a.: »Den udvikler sig af de i Jorden skjulte Pupper tidligt om Sommeren og holder sig om Dagen gemt under Stene og Jordklumper paa Marken. Først naar Solen er nede, begynder den sine Angreb, som paa mange Steder i Tyskland, især i Sachsen og Bøhmen, har været saa voldsomme, at hele Afgrøden er gaaet tabt. I Begyndelsen vilde man hverken fra Landmændenes eller Naturforskernes Side tro paa, at en Løbebille var i Stand til at afæde hele Kornmarker, og det var først i 1812, at den berømte Entomolog Germar ved direkte Iagttagelser blev over- bevist om denne Løbebilles store Skadelighed. Senere er den op- traadt hyppigt, men pletvis, rundt om i Tyskland paa Hvede, Rug og Byg, ofte i saadanne Masser, at de gule, opretstaaende Aks blev sorte og nedhængende af disse ubudne Gæster. Noget efter Soldnedgang, omtrent Klokken halv ni forlader Kornløbebillen sit Smuthul for at entre op ad Straae-ne. Naar den kommer til Akset, spreder den Avnerne med Forbenene og tygger de bløde, mælkerige Korn, hvis Saft den opsuger. Dens Angreb kendes derfor paa, at Kornene i Aksene er ødelagte fra neden og op efter, samt at Angrebet ophører, saa snart Kornene bliver saa modne, at de ikke længere Kornløbebille med Larver. indeholder Mælkesaft. Naar Billerne har ædt sig mætte, vandrer de henad Morgen atter ned paa Jorden, parrer sig, og Hunnerne aflægger nu deres Æg hobevis i det øverste Lag af Jordskorpen. Af Æggene udvikler der sig i kort Tid en Larve, som i sit Ydre ligner Løbebillernes, men som fører en hel anden Levemaade. I Stedet for at vandre om for at røve Orme og Insekter, danner den sig et Løberør i Jorden og hviler stille i dette, saa længe det er Dag. Naar Skumringen begynder, kommer den frem og bestiger fremspirende Græsplanter, hvis fine Hjærteskud den tygger for at nære sig af den derved udpressede Saft. Medens Kornløbebillen altsaa virker ødelæggende paa Akset, angriber Larven den opspirende Vintersæd, mindre om Efteraaret, naar Larverne endnu er smaa, mest derimod det næste Foraar, hvor ofte hele Marker kan afædes. Angrebet kendes paa, at Jorden er bedækket med smaa, sammentrillede, tørre Kugler eller Proppe, saaledes som ogsaa Regnormene danner dem. Kaster man en af disse Smaakugler i varmt Vand, ruller den sig op, og viser sig som det sammentyggede Straa. Ofte findes disse Proppe i eller ved Larvegangene, og gør man et Par