Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

348 DYRENES LIV Findes en saadan ikke, vender hele Folket, Arbejdere og Droner, tilbage til den gamle Kube. Men i vor nye Kube er alt i Orden, og Arbejdet begynder straks med at bygge Celler fra oven af i Kuben ned efter. Biavlerne plejer at hjælpe paa Arbejdet ved at opklæbe nogle tomme Celler i den nye Bolig. De smaa Dyr har Byggematerialet hos sig, idet Vokset udskilles som smaa Skæl imellem Baglivets Ringe, naar de trænger til det. De samler Voksskællene af hverandre, tygger dem og blander dem med deres Spyt, og naar dette er sket, vender de sig til Arbejdspladsen og klæber Vokset fast. Først dannes en lige, dog ikke matematisk regelmæssig Kant eller Liste, og til denne fæstes rækkevis til højre og venstre vandrette Celler, hvis Sider og Bund .støder sammen, indtil der dannes lodret nedhængende Tavler, de saakaldte Vokskager. Hver Side af disse udgør et højst tiltalende Net af seks->si<lede Masker og er saa regelmæssigt, som om det var udført med Passer og Lineal. Cellerne er som bekendt sekskantede, i Bunden tapformig fordybede; i den aabne Ende er de lige afskaarne, syv Mm. lange og fem brede, og den ene af dem er nøjagtig lige saa stor som den anden. Efter nogle Timers Forløb kan vi allerede i vor Kube se en trekantet, omtrent ti Kvadratctm. stor Vokskage hænge ned. Enhver Begyndelse er vanskelig. Dette viser sig ogsaa i et nyt Bisamfund. Stadet har en anden Plads end det, hvor dets enkelte Individer blev fødte; derfor maa enhver af Kubens Beboere nødvendigvis orientere sig, inden den første Udflugt foretages. Bierne er, som man ved, i saa høj Grad Bagben af Honning- yane(jyr af naar man har drejet Kuben en Smule er bredt. Ved a ses °g derved rykket Flyvehullet nogle faa Ctm. til Hælskraberen, med Siden, flyver de gentagne Gange lige imod det Sted, hvilken Bien skrå- hvor Indgangen til Kuben var, førend man drejede ber Honningen ud. ^en. For nøje af indprænte sig Omgivelserne om det lille Hul, der ved Siden af saa mange andre lignende tjener dem til Ud- og Indgang, kommer enhver af dem ud paa Flyvebrædtet, ser sig om til højre og til venstre, hæver sig op i korte Buelinier, sætter sig atter og flyver paa ny op for at gøre Buen større og større og udvide den til hele Kredse. Først naar dette er sket, er de visse i deres Sag og behøver ikke at søge efter Flyvehullet, naar de vender tilbage; de flyver da igen efter et kort Tilløb afsted i lige og hurtig Flugt og forsvinder snart i det fjærne. De kan, naar det skal være, udstrække deres Udflugter til en Afstand af 7—8 Kilom. De opsøger Blomster og harpiksagtige Stoffer; er der en Sukkerfabrik i Nærheden, forstaar de meget godt at finde ind i den. Men Tusinder omkommer dog derved, fordi de ikke kan finde ud. Tungt belæssede flyver de hen til Vinduerne, ar-