ForsideBøgerDyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 590

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 604 Forrige Næste
350 DYRENES LIV en vældig Summen. Faa Dage efter Dronningens Indtog foregaar Parringen, og derpaa begynder hun at lægge Æg, af hvilke hun i de fire til fem Aar, hun lever, kan lægge 50 til 60,000. Ved Æglægningen lader hun i Reglen den forreste Vokskage og den følgendes Forrand uberørte; de øverste Rækker i alle Vokskagerne er lukkede og indeholder Honning, under dem findes Ynglecellerne. Medens Dronningen er beskæftiget med Æglægningen, ledsages hun af Arbejdere, som rækker hende Føde og viser hende al den Opmærksomhed, en Bi kan vise sin Dronning. I hver Celle, som hun vil forsyne med et Æg, stikker hun først Hovedet ind, som for at overtyde sig om, at alt er i Orden, derpaa skyder hun Bagkroppen ind i Cellen, og naar hun er færdig, ser man Ægget staa lodret paa Bunden, støttet op til Bagvæggen. Ægget er mælkehvidt, omtrent to Mm. langt og ubetydelig krummet. Derpaa forsynes Ynglecellerne straks med en lille Bunke Føde, der er lavet af Honning, Bibrød og Vand. Fire Dage efter fremkommer Larven, æder Foderet og strækker sig lige ud i Cellen med Hovedet fremad for at blive fodret. Den vokser nu uden at skifte Hud saa hurtig og bliver saa tyk, at den den sjette Dag udfylder hele Cellen. De omhyggelige Plejersker bearbejder nu Cellens Rande, bøjer dem ind ad og erstatter det manglende med et fladt Vokslaag, for at Cellen kan blive fuldstændig lukket. Endnu forlader de dog ikke de lukkede Yngleceller, men holder sig i tætte Hobe paa dem, som om de paa en Maade »rugede« dem. Inde i Cellen indspinder Maddiken sig i en Silkekokon, skyder Huden af sig og bliver til Puppe. 21 Dage efter at Ægget er lagt, stødes Laaget af indvendig fra, og den unge Arbejder er nu færdig. Den rækker og strækker sig og bliver slikket og fodret af de andre; men næppe føler den sig efter faa Timers Forløb stor og i Besiddelse af sin fulde Kraft, førend den blander sig mellem Folket og bliver sysselsat med de forskellige Arbejder, som Fodring, Rengøring o. s. v., der overlades de unge Bier i de første otte Dage. Den forladte Celle indrettes straks af andre Arbejdere til at optage et nyt Æg. Men hos den otte Dage gamle Bi opstaar der nu Længsel efter Friheden, og naar den først behørig har orienteret sig, søger den ud og samler Forraad ligesom de gamle Bier. Denne Levemaade fortsættes hele Sommeren igennem, og kun paa mørke, regnfulde Dage holder Bierne sig hjemme. Jo mere honningrigt og godt et Aar er, des flittigere samler Bifolket sammen. I Slutningen af JuH og i Begyndelsen af August sker Droneslagtningen. Arbejderne falder nemlig over Hannerne, jager dem om i Kuben og driver dem ind i en Krog, hvor de afspærres fra Foderet, saa at de sulter ihjæl;; eller ogsaa bider de dem og trækker dem ud til Flyvehullet eller stikker dem ihjæl. Mærkeligt nok bliver Brugen af Braadden da ikke dræbende for den, som stikker med den. Det er bekendt nok, at enhver Bi, som stikker, efterlader sin Braad eller et Stykke af den i Saaret — som Følge af, at den