Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

INSEKTERNE 361 ligt Sædgemme, hvilket Dronningen kan aabne eller lade være lukket under et Ægs Passage forbi dets Udmunding i Æggelederen. Men hvad faar Rosenbien til at lægge Hunæg i de inderste, Hanæg i de yderste Celler? Ved hun, at hun skal gøre saa? Næppe! Overgangen mellem enligt levende og samfunddannende Bier antydes hos nogle Arter af Slægten Halictus, som bygger et Bo i en Jordhule, bestaaende af en Hob, tæt op til hinanden, ikke i i Forlængelsen af hinanden liggende Celler. Moderbien dør ikke, som ellers de enlige Biers Hunner, efter Æglægningens Slutning, men bliver i Live en Tid lang og opholder sig i Boet hos Yngelen. Herfra og til et Samfund som Humiernes er der ikke saa overmaade stort et Spring.« Gedehamsene (Vesparia) udmærker sig fremfor alle andre Aarevingede ved, at Forvingerne under Hvilen foldes sammen paa langs, til Dels omfatter de bageste Vinger og ikke dækker Bagkroppen. Den nøgne eller næsten nøgne Krop er i Reglen tegnet med gule eller hvide Pletter eller Baand. Følehornene er knæbøjede og sidder nær ved hinanden. Gedehamsene ynder søde Sager, som de slikker til sig med Tungen. De fleste Arter af denne Familie hører hjemme i varmere Jordstrøg. De ensomt levende Gedehamse (Odynerus) har Bagkroppen forbunden med Forkroppen ved en meget kort Stilk; det første Led i Bagkroppen er mere eller mindre klokkedannet, medens det andet Led er bredt. Næsten alle Arter af denne talrige Slægt lever enkeltvis, især ved Lervægge, stejle Sandbrinker eller i hule Plante-stængler. Yngelen forsynes en Gang for alle med en tilstrækkelig Mængde Larver til Føde. Mur-Gedehamsen (0. parietum) er vistnok den almindeligste af den Snes Arter, som hører til den nordiske Fauna. Den er sort med en gul Plet imellem Følehornene; desuden er Forkroppens forreste Kant, fem Baand paa Bagkroppen og Skinneben samt Fødder gule. Mur-Gedehamsen viser sig i de sidste Dage af Maj, og man kan derpaa i en Maanedstid træffe Hunnen sysselsat med at sørge for sit Afkom. Reden bygges i en gammel Lervæg eller i Sidevæggen af en Lergrav. Efterhaanden udhuler Hunnen med sine Kindbakker et Hul, som er flere Ctm. dybt og lidt videre end dens Krop. Under Arbejdet bliver det Ler, som skal skaffes bort, rigelig blandet med Spyt og vistnok ogsaa vædet og blødgjort med Vand, som er slugt i dette Øjemed. Disse Lerklumper kommer senere til Anvendelse. Gedehamsen bygger nemlig deraf foran sin Bolig en Indgang, der vokser i samme Forhold som Hullet bliver større. Indgangen gaar i Førstningen vandret ud fra Muren, men bøjer sig derpaa efterhaanden nedad og danner paa denne Maade et krummet Rør. Naar Boligen er fuldført, begynder Indsamlingen af Foder, nemlig Larver, saasom af Bladbiller eller desl., samt af smaa Som-