Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 590
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
INSEKTERNE
363
væsentlig forskellige Former. Saaledes fasthæfter en lille sydamerikansk Art (Polybia sedula) sin Rede ved Hjælp af nogle Stilke til Undersiden af et Blad. Saa snart den første Kage er færdig, anbringes der i en Celles halve Længde under den et Laag som Afslutning, og dette fastholdes ved at forlænge Kagens Sidevægge. Et Flyvehul paa Siden tjener til Indgang. Til Laaget af den første Kage hæftes derpaa en ny, der omtrent er lige saa stor som den første og ligesom den forsynes med et Laag og med Flyvehul. Hele Reden danner tilsidst en langstrakt Valse. En anden Art (Polybia rejecta) bygger lidt anderledes, idet den anbringer Flyvehullet midt paa Laaget. Den gamle Verdens Gedehamse, saavel som mange amerikanske Arter, omslutter Kagerne i nogen Afstand med et Hylster, saa at disse, der er fæstet til hverandre ved Stivere som det ene Stokværk ovenpaa det andet, er tilgængelige fra alle Tider. Ved alle disse Boliger er Ovalen eller Kugleformen den fremherskende, men der kan dog i den indre Anordning være en Del Forskel. De nordiske Gedehamse anbringer Boligen paa Grene, i Jordhuller, i hule Træer, under Tage eller paa lignende Steder, som er beskyttede imod Regn. Alle disse Boliger er kun beregnede paa at vare i en Sommer. De paabegyndes af en Hun, som har overvintret i et eller andet Skjul, de udvides af de talrige Arbejdere, og naar den kolde Aarstid kommer, forlades de ganske som hos Humlebierne.
Buskhvepsen (Polistes gallica') bygger en Bolig, som er meget simpel og kun bestaar af en, sjældent to Kager uden Hylster. Tid-ig paa Foraaret viser den overvintrede Hun sig og bygger paa et passende Sted i en Busk, paa en Gren eller under en Murkant nogle faa Celler, som med Tiden danner en fri Roset. Denne Art, som af og til findes i Tyskland, er sort, rigt tegnet med gult.
Slægten Gedehams (Vespa) omfatter Arter, der stemmer saa meget overens i Form og Tegning, at det undertiden er vanskeligt at skelne dem fra hinanden, tilmed da mange Hanner er anderledes tegnede end deres Hunner. De fleste europæiske Arter er sorte og gule. Kagerne i denne Slægts Reder er omgivne af et bladet Hylster.
Den store Gedehams (V. crabro') skelnes fra de øvrige europæiske Arter ved sin betydelige Størrelse, som kan udgøre 26 Mm. hos Hunnen, og ved den rødlige Farve paa den forreste Halvdel af Kroppen. Den er ikke almindelig i Danmark. Den overvintrede Hun begynder i de første Uger af Maj at bygge Rede paa en Bjælke, i en tom Bikube, i et Jordhul eller i en hul Træstamme, og Arbejdet indledes med et hvælvet Stykke, som paa Undersiden har stærke Bærepiller for den første Kage, der vender sine aabne, sekskantede Celler nedad. Byggematerialet bestaar af den spæde Bark af forskellige Træer, især af Asketræet. Saa snart nogle faa Celler er færdige, begynder Æglægningen. Yngelen behøver kun 4 Uger til sin fuldstændige Udvikling. Den unge Gedehams kryber straks ind i sin Celle for at rense den og forberede den til Opta-