ForsideBøgerDyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 590

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 604 Forrige Næste
INSEKTERNE 369 tages i Betragtning, at de, som John Lubbock har vist, kan blive indtil 14 og maaske flere Aar gamle. Selv om de fleste Individer er langt yngre, vil der dog altid i Samfundene være nogle gamle og erfarne Arbejdere, der kan vejlede de andre. De fleste hos os levende Myrer staar endnu paa »Samlerens« Trin, idet de lever af alt, hvad der falder for. Andre er dog saa fremskredne i — tør vi sige Kultur? at de ikke blot besøger Bladluskolonierne for at samle den søde »Honningdug«, men ogsaa holder Bladlus i Tuerne som Malkekvæg. Græsrødder, der gaar gennem Tuerummene, er tæt besatte med saadanne. Om Efteraaret, naar de vingede og særkønnede Bladlus fremkommer, aabner Myrerne dem Vej ud af Tuen, vel vidende, kunde det synes, at de kun parrer sig i Luften. Siden søger de at faa fat i nogle af de befrugtede Hunner, som de slæber ned i Boet, hvor de lægger Æg. Disse passes med samme Omhu som Myrernes egne, og de om For-aaret udklækkede Unger anbringes paa Græsrødderne. Ogsaa de paa overjordiske Plantedele levende Bladlus’s Æg indsamles og overvintret i Tuerne for om Foraaret at blive bragte ud paa passende Planter. Selv levende Bladlus flytter Myrerne om med, for ved Hjælp af dem at danne nye Kolonier. De sidder med deres lange Sugesnabel boret dybt ned i saftige Skud, men Myrerne for-staar at faa dem til at trække den til sig, hvorefter de tager dem forsigtigt i Munden og bringer dem til det udsete Sted. Bladlusene malkes af Myrerne, idet disse ved overtalende, kælende Berøringer med Følehornene faar dem til at afgive den attraaede Draabe sød Vædske. Hvor højt Myrerne end sætter deres Kvæg, har man dog set dem ofre dette for selv at redde Livet. Man havde engang om nogle Frugttræers Stammer trukket en Ring af Tjære (eller et andet lignende Stof) for at hindre Utøj fra at bestige dem. Men derved var et stort Antal Myrer, som var oppe i Træet hos Bladlusene, bleven afskaaret fra deres Tuer. De samledes fortvivlede ved den ominøse Stribes øvre Rand, indtil et eller andet klogt Hoved imellem dem fandt paa en Udvej. De forsvandt, men vendte tilbage hver med sin Bladlus i Munden. Dem satte de fast i Tjæren, hentede nye og blev saaledes ved, til der var bygget en sikker Bro, over hvilken de undslap til Tuen. De har manglet andet mindre kostbart Materiale til Brobygningen, ellers havde de sikkert anvendt saadant, hvad man ofte har set Myrer gøre. De slaar saaledes fra neden af Bro over den Slags Ringe paa Træerne ved Hjælp af Sandskorn eller smaa Jordpartikler. Bladlusene er langt fra de eneste Gæster i Tuerne; der lever i disse et forbavsende Antal Smaadyr, væsentlig Insekter og deres Larver, af hvilke adskillige aldrig er trufne uden for dem. En Del af dem er Snyltere, andre synes Myrerne at holde, som vi holder Katte, fordi de lever af og jager disse samme Snyltere. Andre igen er Husdyr ligesom Bladlusene. Til dem hører Kølle billerne (Claviger), smaa, blinde, uden Myrerne ganske hjælpeløse Insekter, Brehm: Dyrenes Liv. III 24