Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

398 DYRENES LIV forudsat, at ikke dennes Larve igen er bleven angreben af endnu mindre Snyltehvepse; thi i saa Tilfælde kommer disse frem efter at have fortæret den oprindelige Snylter. Da hele Insektriget er gennemvævet med slige snyltende Former, som med utrolig List og Behændighed efterstræber hverandre, og som ofte kan skjule sig den ene i den anden, lig kinesiske Æsker, er det ikke saa forunderligt, at disse indviklede og skjulte Forhold bragte ældre Naturforskere i stort Vilderede med Hensyn til Arternes Udvikling. Som Modsætning til de nævnte kortbraadede Former anfører vi følgende Eksempel efter »Vor Klodes Dyr«: »De interessanteste af alle Snyltehvepse er dog de, der opsøger Insektlarver inde i Træernes Ved for at anbringe deres Æg i dem. I Danmark er f. Eks. en Art ved Navn Rhissa persecutoria ikke sjælden; den bliver indtil 3% Ctm. lang og har en Læggebraad paa 6 Ctm., med hvilken den indbringer sine Æg i Kæmpe-Træhvepsens Larver. Geskæftigt vimser den om paa Fyrrestammerne og undersøger dem omhyggeligt med sine lange, bevægelige Følere, der snart hidsigt vibrerende rejses halvbøjede i Vejret, snart holdes lige fremstrakte og snart igen bøjede ned mod Træets Bark, naar Hvepsen har faaet Færten af en i dets Indre siddende Træhveps-Larve. Nu retter den sig op paa sine lange Ben og bøjer Bagkroppen opad, idet den hæver Spidsen et godt Stykke fra Underlaget. Derpaa skiller den hidtil bagudrettede Braadbørste sig i tre Dele, idet Skedens to Halvdele viger til Side og blotter selve Braaden. Denne bøjes ned og stemmer mod Barken, for langsomt men sikkert at blive boret ind i Træet maaske i hele sin Længde. Naar dette er gjort, holder Dyret sig roligt et Øjeblik, hvorpaa det trækker Braaden ud, indske-der den og forlader Stedet. Der er da sket det for os ganske ubegribelige, at den fine og skrøbelige Braad har gennemboret flere Ctm. fast Træmasse, thi den sænkes ikke ned igennem nogen Revne eller noget Borehul, og har opsøgt den store, fede Træhveps-Larve, hvis Hud den har perforeret.« Plantehvepsene (Phytospheces) er i flere end én Henseende skarpt afgrænsede fra de foregaaende Familier og falder i to naturlige Underfamilier: Træhvepse og Bladhvepse. Deres Bagkrop er i hele sin Bredde sammenvokset med Bryststykket, og Læggebraaden har hos disse Dyr Form af en Kniv, Stiksav, Fil eller Rasp. Af de hidtil omtalte Aarevingede er kun de ægte Gallehvepses Larver udelukkende henviste til Planteføde, men disse er for saa vidt aldeles uselvstændige Skabninger, som de lever i Galler og er ude af Stand til at bevæge sig udenfor Larvekammeret. Nogle af Plantehvepsenes Larver er ogsaa Træborere. men for saa vidt friere i deres Bevægelser, som de kan danne deres Gange, som de vil. Alle Træhvepse-Larver har seks kendelige, skønt ofte kun lidet udviklede Ben; alle Bladhvepselarver har derimod et større Antal Ben. De allerfleste Plantehvepse Larver lever dog frit paa Blade,