Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

PIGFINNEFISKENE 33 (Uranoscopus scaber), der har et stort, tykt, uformeligt Hoved. Den lever i Middelhavet og har faaet Navn af, at Øjnene sidder helt oven paa Hovedet. Foran Tungen har den en traaddannet Hudlap, med hvilken den skal hidlokke Byttet. Den er omtrent 35 Ctm. lang, graa-brun og lige som melet med en Række uregelmæssige, hvide Pletter; Bugen er hvid. Den opholder sig paa dyndet Bund, og kun Fattigfolk spiser dens ildelugtende Kød. * * * Pilgedder (Sphyraena) kalder man nogle Pigfinnefisk, som har en vis overfladisk Lighed med Gedden, baade hvad Form og Tandbygning angaar. Kroppen er nemlig meget lang, den anden Rygfinne er ligesom Gatfinnen rykket langt tilbage, Tænderne er krogede og spidse, og de i Spidsen af Kæberne er udviklede til sande Gribe-tænder. Hovedet er spidst med kraftige Kæber, af hvilke Underkæben gaar langt frem foran Overkæben. Den i Middelhavet levende Pilgedde (S. vulgaris) kaldes af Beboerne ligefrem »Gedde« og er en c. 1 M. lang, frygtelig Rovfisk, som med rivende Fart gennemskæret Bølgerne og næsten kun svømmer i lige Linie, hvorfor man ogsaa allerede i Oldtiden sammenlignede den med en Pil. Dens Kød spises tørret, men er ikke meget søgt. — I Havet omkring Antillerne lever Spaniernes Barracuda (S. Barracuda), en kæmpemæssig Art, der kan blive over 3 M. lange. Den skal være lige saa frygtet som en Haj, fordi den dristig trænger ind i Havnene og griber og æder badende Mennesker; ja den skal endog være farligere end Hajen, da den snarere tilkaldes end skræmmes ved Støj. Kødet skal omtrent smage som Geddekød, men til visse Tider være giftigt. Panserkindede (Cataphracti) kalder man de Fisk, hos hvilke Knoglerne omkring den nedre Øjerand strækker sig ud over Kinderne, bag til forbindes med Gællelaaget og for til gaar frem over Snuden, og hos hvilke Hovedet er mere eller mindre besat med Torne. Hertil kommer endnu mere eller mindre paafaldende Dannelse af Finnerne og Skællene. Paa faa Undtagelser nær lever alle Panserkindede i Havet og i højst forskellige Dybder, nogle er nemlig Bundfisk, medens andre altid opholder sig i de øverste Vandlag, hvorfra de endog undertiden hæver sig til at »flyve«. Kongefiskene (Sebastes) danner paa en vis Maade et Mellemled imellem Aborrefiskene og de Panserkindede. Hovedet er ikke saa stærkt pansret soru hos disse, men dog overalt dækket med haarde Skæl. Rødfisken, paa norsk Deren (S. norvegicus) op-naar cn Længde af henved 1 M. og ligner noget en Aborre. Imidlertid giver dens store og stærkt fremstaaende Øjne saavel Brehm : Dyrenes Liv. III