INSEKTERNE
407
Den største nordiske Art er Kejserkaaben (A. paphid), som har et Vingefang af mindst 6 Ctm. De orangegule Vinger har tre Rækker sorte Pletter i Randen. Tæt indenfor Forvingernes forreste Rand findes en Tegning, som tilhøjre mere eller mindre tydelig viser Tallet 1556, og tilvenstre det samme Tal, men omvendt som Følge af Symmetrien. Paa Bagvingernes Underside er der fire perlemorskinnende Striber med et violet Skær. Den brune, med gule Torne besatte Larve har en tvedelt, gul Stribe langs Ryggen og lever paa Violer, Hindbær og Nælder; den overvintrer i en temmelig ung Alder. Den store Perlemorsommerfugl (A. aglaja) kendes bedst paa, at Forvingernes Underside har en grøngul Spids med seks Sølvpletter. Denne Art er almindelig overalt.
Takvingerne (Vanessa) hører til de mesl udbredte Dagsværmere og omfatter nogle af de smukkeste skandinaviske Sommerfugle. Deres Øjne er stærkt haarede og Følehornene kølledannede. Larvernes Hud er besat med flere Rækker Torne, som imidlertid ikke er Vaaben, men aldeles uskadelige. Pupperne har ofte en smuk Metalglans.
Dagpaafugleøjet (V. io), er en temmelig almindelig Sommerfugl. De smukt fløjlsbrune Vinger har i de forreste Hjørner prægtige Øjepletter, som er sortebrune og blaa paa Bagvingerne og tillige gule paa Forvingerne. Larven er glinsende sort med smaa, hvide Prikker; den lever flokkevis paa den store Brændenælde. Hunnen overvintrer.
Admiralen (V. atalantd), der omtrent er lige saa stor som Dagpaafugleøjet, er fløjlssort, ovenpaa Vingerne med hvide Kanter