Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 590
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
INSEKTERNE
411
Vinger er for det meste brune med et blaat Skær. Paa Vingernes Underside findes der mere eller mindre talrige sorte Pletter, ordnede i Rækker henimod Vingeranden og ikke sjældent prydede med en lille Midtkreds, der glinser som Sølv. De er smaa Dyr, som ved Midsommertid flyver om paa Enge og Marker, i Skove og paa Heder. En smuk lille Art er L. icarus, hvis bleggrønne Larve allerede i Maj findes paa Bjørneklo; det andet Kuld træffes i August.
Tusmørkesværmerne eller Aftensværmerne (Sphingidae) har en tyk, laadden Krop og spidse Vinger med stærkt fremtrædende Ribber. Bagvingerne er temmelig brede, men korte og smaa i Sammenligning med de lange Forvinger. Følehornene bliver kun sjældent halvt saa lange som Forvingerne. Snabelen er overordentlig udviklet og bliver endog undertiden over dobbelt saa lang som Kroppen. Om Dagen sidder disse Sommerfugle paa faa Undtagelser nær stille paa skyggefulde Steder og sover. Vingerne hviler da langs hen ad Kroppen, og Følehornene holdes saa tæt ind til Bryststykket, at man slet ikke ser dem. Men saa snart Skumringen falder paa, forlader de Skjulet, summer lydelig gennem Luften og holder sig svævende foran Blomsterne, idet de med den lange Sugesnabel søger efter Honningsaft. Deres raske Flugt varer uden Afbrydelse til langt ud paa Aftenen. Larverne er alle nøgne, langstrakte, for det meste noget tyndere for til, og paa Ryggen af det sidste Led har de et længere eller kortere Horn. I øvrigt udmærker de sig ofte ved at have meget livlige Farver eller en smuk Tegning. De lever aldrig selskabelig. Saa snart de er udvoksede, graver de sig ned i Jorden og forpupper sig uden først at indspinde sig. — De fleste Arter har hjemme i Sydamerika.
Dødningehovedet (Acherontia atropos), som har en meget tyk Krop — den er 19,5 Mm. i Tværmaal — har af to Grunde opnaaet en vis Navnkundighed. For det første er det med tætte, brune Haar besatte Bryststykke prydet med en okkergul Tegning, som har en paafaldende Lighed med Apotekernes Giftetikette, et Dødningehoved, under hvilket der ligger to korslagte Knogler, og for det andet frembringer denne Sommerfugl, naar den tirres, en gennnmtrængende, pibende Lyd ved at gnide Føletraadene imod Snabelen. Forvingerne er mørkebrunt, sort og okkergult marmorerede og deles ved to gule Tværbaand i tre Felter, af hvilke det midterste har et lyst Midtpunkt. Bagvingerne er okkergule med to sorte Tværbaand. Hen over den ligeledes gule Bagkrop, som er omgiven med sorte Ringe, gaar der en bred, blaagraa Længdestribe. Hele Kroppen er 55 Mm. lang, og Vingefanget er 114 Mm. Om Efteraaret Ander man denne store Sommerfugl enten siddende med tagstillede Vinger paa en Mur eller en Sten, eller ogsaa flyver den efter Lyset i Værelserne. Larven ses i Almindelighed i Juli og August paa Kartoffel-, Pigæble- og flere andre Planter. Den er 13 Ctm. lang og har et S-formet, som en lille Hale nedhængende Horn.