Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

416 DYRENES LIV Foi ni som til Størrelse. Følehornene er hos Hannen fjer- eller kamdannede, hos Hunnnerne derimod traaddannede eller savtakkede. Vingerne er brede og holdes i Ro tagstillede. Hannens tæt uldhaarede Krop er slank i Sammenligning med Hunnens af talrige Æg opsvulmede Bagkrop. Derfor er Hannen ogsaa raskere til at flyve og bevæge sig end Hunnen, som i Reglen ikke flytter sig langt fra det Sted, hvor den er bleven udklækket, eller undertiden endog mangler regelmæssig udviklede Vinger. Paa Grund af denne Ubevægelighed lægger Hunnerne ogsaa i Almindelighed Æggene hobevis, hvoraf Følgen er, at de talrige Larver holder sammen, og at mange af dem tilføjer Mennesket store Tab. Larverne er meget forskellige, men stemmer alle overens i, at de, naar de forpupper sig, danner et Spind, som de hæfter til en eller anden Genstand i Nærheden. Om Natsværmerne i Almindelighed skriver Dreyer: »Dagen igennem sidder Natsværmerne stille og skjulte paa Steder, hvor deres mørke Farver beskytter dem, men naar det bliver mørkt, flyver de om for at søge Føde og parre sig. Da lokker Lyset dem, saa de flyver ind i oplyste Stuer, naar Vinduerne paa stille Sommeraftener staar aabne. Det er dog i Reglen kun Hannerne, der saaledes er paa Vingerne, Hunnerne er plumpere og mageligere og bliver som oftest siddende der, hvor de kommer ud af Puppehylstrene, for at afvente Hannens Visit. Nogle er ogsaa saa kortvingede, at de ikke kan flyve. Da Natsværmernes værste Fjender: Flagermus, Natravne o. s. v. væsentlig tager dem i Flugten, er det forstaaeligt, at de Hunner, der flyver sjældnest, er bedst stillede. De er mindst udsatte for Farer og vil, forudsat at Hannerne kan finde dem, oftest sætte Afkom i Verden. Paa den Maade vil der, eftersom Organer, der kun bruges lidt eller slet ikke, tager af i Størrelse, kunne uddannes Hunner med rudimentære Vinger eller helt uden saadanne. Paa den anden Side vil det blive af Vigtighed for Artens Bestaaen, at Hannerne flyver godt og udholdende, saa at de baade kan have Udsigt til at undslippe deres Fjender og til at finde de stillesiddende Hunner. Paa den Maade lader den Kløft, vi hos mange Sommerfugle træffer mellem de vingeløse, dorske Hunner og de hurtigt flyvende, livlige Hanner, sig forklare.« Til de saakaldte Natpaafugleøjne (Saturnia') hører ikke alene de største af alle Sommerfugle, men flere af dem har ogsaa store, dristigt formede Vinger, som paa Midten enten har som en klar Rude eller en pragtfuld stor Øjeplet. Natpaafugleøjnene lever i alle Verdensdele og er især talrige i Amerika. — Den bekendte Atlas (S atlas) fra Kina er den største af alle Sommerfugle, idet den med udspændte Vinger er ca. 30 Ctm. bred; Kroppen er derimod kun 37 Mm. lang. Vingerne er lyst kanelbrune og har i Form og Tegning meget Lighed med den følgende Art. — Ailanthus-Spin-deren (S. cynthia) hører hjemme i Assam, hvor Larven lever paa en Art Ailantustræ samt paa Ricinusplanten. Den udvikler sig meget hurtig, saa at den kan forplante sig gennem tre Slægtled i én