Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 590
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
420
DYRENES LIV
graalig med brune Gaffeltegninger over Ryggen og rødgule Øjne paa Siderne af de forreste Led. Morbærtræets Blade udgør dens eneste
Føde. De ægdannede, indvendig sammenlimede og udvendig af grove Silketraade (»Floretsilke«) omgivne Kokoner er enten hvide eller gule. Raa Silke er derfor som bekendt enten hvid eller gul. Da Sommerfuglen opbløder den øvre Ende af Kokonen ved Hjælp af sit Spyt og derpaa gennembryder den med Hovedet, bliver den enkelte Silketraad, som den er spunden af, sønderreven og ubrugelig.
Af den Grund tnaa Beboerne af de Kokoner, som skal give brug bar Silke, ikke udklækkes, men dræbes, forinden Afhaspningen af
Silkesommerfugl med
Æg, Larve, Puppe og Kokon.
Silken begynder, — Silkespinderen stammer efter al Sandsynlighed fra Kina, som tillige er Morbærtræets Hjemstavn, og Silkeavl skal ogsaa være dreven der allerede 2700 Aar f. Kr. Under Kejser Justinian bragte to persiske Munke M orbærplanter og Silkespinder-Æg, skjulte i hule Vandre-stave, til Konstantinopel. Udførselen fra Kina var nemlig forbudt. Først efter Aaret 520 blev Silkeavlen dreven i Europa, og den var indtil ind i det 12. Aarhundrede et Monopol for det græske Kejserdømme. Fra Grækenland blev
denne Industrigren af Araberne forplantet til Spanien. Midt i det tolvte Aarhundrede kom den til Sicilien og udbredte sig nu over Florents, Bologna, Venedig, Milano og det øvrige Italien; under Henrik den Fjerde kom den til Frankrig og blev derfra ført videre.
Fyrrespinderen (Bombyx pini) findes næsten overalt, hvor der er Fyrreskov, og dens smukke Larve er en af Forstmændenes værste Fjender. Om Vinteren ligger den, halvt udvokset eller endnu mindre, skjult under Mos. Henimod Slutningen af April kryber den op i Naalene, som den nu ikke forlader inden Forvandlingen. Larven har et meget forskelligt Udseende. Den er enten askegraa, brun eller rødbrun med mørkere, hjærtedannede Tegninger paa Ryggen og med brede, staalblaa, gult indfattede Baand paa det an-