ForsideBøgerDyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 590

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 604 Forrige Næste
434 DYRENES LIV Europa kendes over 2700 Arter. Pyralidernes Vinger er fine og langstrakte, de forreste trekantede og de bageste forholdsvis brede. Under Hvilen er undertiden ikke hele den slanke Bagkrop dækket af dem. Følehornene er børstedannede og Følerne for det meste saa store, at de som en Snabel staar frem fra Hovedet. Denne Families Larver har en nøgen, bagtil smallere Krop og udmærker sig ved stor Bevægelighed og en ualmindelig Færdighed i at krybe baglængs. Paa nogle enkelte nær, som borer, lever de frit paa forskellige Planter. Fedtmøllet (Aglossa pinguinalis) er en af de største, men mest uanselige Arter. Det er en af vore Husfæller; thi den sidder overalt paa mørke Steder i Huse og flyver om Aftenen efter Lyset. Denne Sommerfugl har rødgraa, silkeglinsende, hist og her hvid-tærnede Forvinger med tværbaandlignende sorte Pletter; Bagvingerne er ensfarvede og har meget lange Frynser. Vingefanget er fra 22—■ 30 Mm., og Sugesnablen mangler saa godt som ganske. I Marts og April, omtrent flre Uger inden Sommerfuglen kommer frem, viser den glinsende brune Larve sig af og til paa Vægge i Spisekamre eller i en eller anden støvet Krog, hvor den er i Færd med at søge sig en Plads til sin Forpupning. I den Tid lever den skjult og fortærer Fedt, Smør og Flæsk. Melmøllet (Asopia farlnalis) ses overalt i og ved Huse fra Slutningen af Juni til hen i Oktober. Larven findes talrig i gammelt Melaffald i Bagerier; den lever i spundne Rør og overvintrer sædvanligvis. De talrige Botysarter (i Europa alene er der over 100), som udmærker sig ved bl. a. at have tilspidsede Forvinger og store, afrundede Bagvinger, har et meget forskelligt Udseende og fører heller ikke samme Levemaade. En Del af dem flyver sky omkring i Solskin, især om Blomster ved sandede Veje. Atter andre lader sig jage op om Dagen, men flyver ellers kun ud ved Aften- eller Nattetid. Adskillige af dem falder som Larver besværlige for Landbruget. Rapspiberen (Botys margaritalis') har smudsiggule Forvinger med to rustgule, mere eller mindre tydelige, til Dels afbrudte Tvær-baand og omgivne af rustbrune og graa Frynser. De glinsende, straagule Bagvinger har en fin, rustbrun Sømlinie og svagt graalige Frynser. Flyvetiden falder i Juni og Juli. Hunnen lægger Æg paa Korsblomsternes Skulper, i hvilke de hurtigt udklækkede Larver, efter at have spundet nogle Traade imellem dem, borer Huller for at leve af Frøene. Derved faar Skulperne en vis Lighed med Fløjter, og deraf kommer Navnet Piber. Larven er gulgrøn med flre Rækker mørke Pleiter over Aandehullerne; Hovedet er sort. I September er Larven ca. 17 Mm. lang og kryber da ned i Jorden, hvor den da danner en Kokon, i hvilken den overvintrer som Larve. Først nogle Uger før Sommerfuglens Fremkomst foregaar Forvandlingen. — Honning-, Voks- eller Bimøllet (Galleria mellonella) er ca. 19—34 Mm. i Vingefang, eftersom Larven har faaet rigeligt