Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 590
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
INSEKTERNE
457
sig ved sine guldglinsende Øjne og fine, regnbuefarvede Vinger, hvis Ribber er grønne, grøngule eller kødfarvede. Kroppen er græsgrøn og Følehornene samt Benene bleggule. Florvingen afsætter stilkede Æg paa Blade og Træstammer, og de af dem fremkomne Larver lever som »Bladlusløver« imellem Bladlus, som de dræber massevis. De dræbte Bladlus og Ekskrementerne danner et Slags Hylster over Larvens Ryg, — deraf Navnet Stinkflue. Til sidst indspinder Larven sig paa et Blad eller imellem nogle Fyrre-naale og forpupper sig.
Vaarfluerne (Phryganeodea) har haarde eller skælklædte Vinger, og af disse er de bredere Bagvinger vifteformet sammenfoldede for at kunne rummes under de som oftest brogede Forvinger. Munddelene er kun lidet udviklede. Alle Vaarfluer stemmer i alt væsentligt overens i Leve- og Udviklingsmaade. Herom skriver Dreyer: »De er natlige Dyr, der om Dagen sidder gemte i mørke Kroge, mellem Vegetationen ved ferske Vande, bag Bark o. 1., medens de om Aftenen og ved Nattetid flyver om for at søge Mage Efter Parringen lægger Hunnen Æg i Vandet, idet hun enten ligefrem lader dem falde i dette eller fæster dem, hyllede i en Slim-klump, til Plantedele, der rager op af Vandet. Saadanne Ægmasser er ofte nydelige og sirlige, snart skiveformede med Æggene pynteligt ordnede i en regelmæssig, tæt sluttet Spiral paa mange Omgange, snart ringformede og da frit ophængte ved en kort Stilk.
Den spæde Larve skrider straks til at bygge sig et Hylster efter sin Arts Skik. Den er langstrakt, blød og hvid eller gullig. Kun Hovedet og de to første, samt til Dels tredje Brystring er mørkere, brune og brungule, og omgivne med en haard, kitiniseret Hud’ Manden er en kraftig Bidcmund, Følehorn mangler, Øjnene er smaa og enkelte, Benene, især 1ste Par, vel udviklede. Bagkroppens bløde Led bærer en Del traadformede Dannelser, Luftrørsgæller, buskede hos nogle, børsteformede og ordnede i regelmæssige Rækker hos andre. Kun første og sidste Led bærer ingen Gæller, men paa 1ste Led findes tre Tappe, der kan krænges ud og ind efter Larvens Ønske; den ene sidder i Ryggens Midtlinie, de to andre paa Siderne, visende skraat udad og nedad. De tjener til at sikre Larvens Stilling midt i Røret, saaledes at Vandet kan strømme frit ind omkring Legemet og tilføre Luftrørsgællerne Ilt. Sidste Bagkropled bærer to Vortefødder med hver sin spidse, fortil vendte Krog, der holder fast paa Hylsteret, saaledes at man lettere river Larven i Stykker, end man med Vold haler den ud af dette.
De her skildrede Larver danner sig alle lige fra deres spædeste Barndom af et Slags Skilderhus, i hvilket de lever, og som de slæber om med sig i Vandet. Hvorledes de konstruerer dette, kan man faa at se, naar man forsigtig tager en Larve ud af dens Rør og sætter den ned i et Glas Vand med passende Materiale til Byggebrug. Den udvælger af dette med stor Omhu de Ting, der kon-