Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

KREBSDYRENE 511 af nordiske Fisk og adskiller sig fra de andre bl. a. ved Benenes store Kroge. Hos nogle har Snyltelivet omformet Legemet, saa at det næsten er ukendeliggjort. Bladføddernes (Phyllopoda) Krop har kun en tynd Hud og dækkes for det meste af en skjolddannet eller toklappet Skal; Bagkroppens talrige Led bærer fra ti til tresindstyve Par bladdannede Svømmefødder, der tillige er Aandedrætsredskaber. Ungerne viser sig af og til paa Steder, hvor man ikke har bemærket dem i mange Tider. Dette er en Følge af Æggenes Sejlivethed, idet disse endog kan taale at være indtørrede i flere Aar. I Almindelighed er Hannerne overordentlig talrige, Hannerne derimod sjældne. Hos nogle Former ser man ikke disse sidste uden en vis Tid af Aaret, idet der i den øvrige Tid følger flere Slægtled efter hverandre, som mangler Hanner. De fleste af disse Dyr lever i fersk Vand. Slægten Gællefod (ßranchipus) hører til en lille Gruppe, som mangler Skal og har stilkede, bevægelige Øjne. De fleste Arter lever i fersk Vand. Mærkeligst er Saline-Gællefoden (B. salinus), som ikke alene lever i Havet, men ogsaa i kunstig indrettede Satiner og i fjernt fra Havet liggende Saltsøer og Saltsumpe, — Levninger fra Fortidens Have. Slægten Apus har siddende Øjne og en bred skjolddannet Skal, foran hvilken der sidder to næsten sammenvoksede Øjne. Disse Dyr har ikke mindre end tresindstyve Par Gællefødder. De lever i stnaa, stillestaaende Vande, ved hvis Udtørring de alle dør, medens Æggene holder sig i Live i Dyndet. Damrokken (A. productus) er 5 Ctm. lang og findes hist og her i Damme. De smaa Dafniers (Cladocera) ydre Følehorn er omdannede til mægtige, grenede Svømmeredskaber, hvis Slag i Vandet bringer disse Dyr til at bevæge sig i hoppende Sæt, omtrent som en Loppe. De er omgivne af en toklappet Skal. En udmærket Iagttager har beskrevet deres Livsforhold saaledes: »Tidlig om Morgenen eller en varm, stille Aften eller i Graavejr svømmer disse smaa Dyr, af hvilke de største sjældent er over 6 Mm., tæt ved Vandskorpen, men sænker sig, saa snart Solen skinner lidt stærkt paa Vandet. Mange Arter vil overhovedet hellere opholde sig ved den dyndede Bund end stige op i de øverste Vandlag. Allerede ved den Omstændighed, at de som oftest massevis opfylder staaende og langsomt rindende Vande, ja endogsaa undertiden give Vandet i Damme en rødgul Farve, maatte Naturforskernes Opmærksomhed tidlig henledes paa dem. Deres nærmere Bekendtskab maatte dog selvfølgelig gøres gennem Mikroskopet. Ved et længere Ophold ved de bajerske Bjærgsøer og ved Bodensø er det let at overbevise sig om, at netop Vandlopper og Cykloper udgør den vigtigste Næring for de mest yndede Fisk i disse Søer.« Dafniernes Hanner er mindre end Hunnerne, som lægger to Slags Æg: Sommeræg og Vinteræg.