Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

530 DYRENES LIV over 800. Ledene er iøvrigt meget forskellige, og først de bageste af dem har en afgjort langstrakt Form. Æggestokken af denne Bændelorm har til hver Side 7 til 10 grenede Arme. Naar Æggene af den smalle Bændelorm er komne ind i Svinet, gaar der omtrent halvtredje Maaned, inden Tinterne ere fuldt udviklede. For Resten skal Æggene ogsaa kunne blive til Tinter i flere andre Dyr, saasom i Aber og Hunde. Ved tilfældigvis med Føden at komme ind i Menneskets Indvolde udvikles de til Tinter i dettes Muskler, samt i dets Hjerte, Øjne og Hjerne. Fra Tintens Indbringelse i Maven, indtil Bændelormen støder de første modne Led fra sig, synes der at medgaa en Tid af omtrent tre Maaneder. En Bændelorm skal kunne leve ti til tolv Aar og længere. En anden Bændelorm hos Mennesket er T. mediocariellata, som bliver 4 M. lang og er tykkere, kraftigere og mere bevægelig end »Hoved« af Svine-tinte-Bændelorm. Svinetinte-Bændelormens Udvikling, a Æg. b Larve, c Tinte, d opskaaret Tinte, i hvilken man ser Bændelormeliovedet. e Bændelormen har krænget sig ud af Tinten. den nys nævnte. De er lette at skelne fra hinanden, da der ingen Krans af Kroge findes hos T. mediocanellata, hvis Hoved kun er forsynet med de fire Sugegruber. De modne Led er ogsaa lette at kende; thi Æggestokken har tyve til fem og tredive tæt ved hinanden liggende Grene. Dens Tinte lever i Kvægets Muskler; man bør derfor lige saa vel vogte sig for at spise raat Okse- eller Kalvekød som Svinekød. Blæreormen til en af Hundens Bændelorme (T. coenurus) er den bekendte Kvæse, som foraarsager Faarenes Drejesyge ved at holde sig til Faarets Hjerne og udøve et Tryk paa den. Sytten Dage efter, at man har ladet et Faar sluge Bændelormens Æg, viser de første Tegn til Drejesyge sig, og man kan da finde Bændelorme saa store som Ærter i Faarets Hjerne. Kvæsen faar dog ikke, saaledes som Tinten, kun et enkelt Bændelormshoved, men der op-staar straks en Gruppe af tre eller fire, og derefter af flere og flere, saa at der til sidst er flere Hundreder. Ved Blæreormens Tryk og Pirring paa Hjernen angribes denne af Betændelse og