PIGHUDERNE
561
"■ i ■ ■ ng
Slangestjerner paa en Hornkoral.
Fødderne fat, saa at Korsflsken snart kan hjælpe sig ud af sin ubekvemme Stilling. Enkelte Søstjerner er, medens de endnu er i Live, meget skøre. Dette gælder saaledes om A. tenuispinum fra Middelhavet. Den har næsten altid tabt én eller flere Straaler, og man ser da hyppig de tabte i Færd med at erstattes ved ny udvoksende. Søstjernerne fortærer helst Snegle og Muslinger. De lægger sig hen over dem med Sugefødder og Mund og afventer det Øjeblik, da Muslingen maa aabne Skallerne for at aande, eller Sneglen letter sit Laag, og de udgyder da en Vædske, der bedøver Byttet og slapper dets Muskler, hvorpaa de udsuger det.
Slangestj er-nerne (Ophiiiridaé) udmærker sig ved deres trinde og ledede Armes Bevægelighed og Bøjelighed, og ved at Armene ikke er umiddelbare Forlængelser af Kropskiven, men ligesom indledede paa dennes Underside. Armene er heller ikke hule, men opfyldte af en Række hvirvellignende Kalkplader. Slangestjernerne er lige saa udbredte som de ægte Søstjerner, og der findes en hel Række af dem ved vore Kyster. Man faar dem
imidlertid kun temmelig sjældent at se, da de er ret hurtige og som oftest holder sig skjulte imellem Planter og Dyr i Havet. De bruger kun lidet deres Sugefødder, som træder ud langs Armenes Sider, Brehm : Dyrenes Uv. III. 36