Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 590
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KORALLERNE
569
Enkeltvæsener. Endelig findes der paa Blæregoplerne, i alt Fald til Tider, virkelige, fuldt udviklede Meduser, den kønnede Generation, som i sjældne Tilfælde løsriver sig og fører et selvstændigt Liv, medens de i Almindelighed frembringer modne Kønsstoffer, siddende fast paa Polypstokken. Af de opregnede Enkeltvæsener tilhører Svømmeklokkerne, Dækskællene og de kønnede Meduser Goplegenerationen, medens Fangerne, Følerne og Forsvarerne hører Polypgenerationen til. Som man ser, er en saadan Siphonophor i alt væsentligt en Polypkoloni, snildelig tilpasset til en omfattende Tilværelse; men det maa dog bemærkes, at kun faa Arter har alle de skildrede Former af »Personer« udviklede; hos de fleste mangler en eller flere af dem.
Den her afbildede Type (Stephalia corona) har sin korte og tykke Polypstok gennemmineret af et Kanalsystem og beskrives saa-ledes: Dens tykvæggede Svømmeblære staar i Forbindelse med den største af de i en Kreds omkring dens Basis og Polypstokkens Rand ordnede Svømmeklokker, og derved er der Mulighed til Stede for Regulering af dens Luftindhold, hvilket betinger, at Kolonien kan hæve eller sænke sig i Vandet efter Behov. Naar Blæren trækker sig sammen, drives der Luft ud gennem Svømmeklokken, og Kolonien synker; fyldes den stærkere, formodentlig ved Luftudskilning fra Vævene, stiger Kolonien til Vejrs. De øvrige, mindre Svømme-klokker driver den ved deres taktfaste Sammentrækninger frem i det vandrette Plan. Omkring den tykke Polypstoks nederste Del er ordnet Fangtraade, kønnede Individer og Ernæringspolypper med Mundaabning og Tarmhule; af de sidste overgaar den nederste og centrale de øvrige mange Gange i Størrelse.
KORALLERNE.
»Hvor meget er der ikke bleven talt og skrevet om Korallerne! Skønne — sommetider ogsaa mindre skønne — Kvinder har smykket sig med de bleg- og blodrøde Ædelkorallers flatterende Kalkdannelser, i Geografier og Rejsebeskrivelser er de forunderlige Koraløer atter og atter beskrevne og skildrede, Darwins geniale Forsøg paa at forklare deres Opstaaen er bleven Almenejendom for den dannede Del af Jordens Befolkning, Digtere har sunget om Koraldyrets Liv i den dybe Sø, og kapitalstærke Aktieselskaber er bleven stiftede for at udnytte Koralbanker som den bekendte ved Fakse. Og dog — hvor lidt ved de allerfleste ikke om de Dyr, hvis Livsvirksomhed ligger til Grund for alle Koraldannelser?« Saaledes indleder Dreyer Skildringen af Korallerne i »Vor Klodes Dyr«, som ligger til Grund for følgende Udtog:
Vil man forstaa Koraldyrenes (Anthozoa) Bygning, maa man gaa ud fra den forneden lukkede Cylinder, som er Grundplan for alle Cølenterater. Tænker man sig dennes øvre Rand krænget et