ForsideBøgerDyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 590

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 604 Forrige Næste
578 DYRENES LIV Det forholder sig ogsaa rigtigt, at ikke faa Infusionsdyr først tydelig iagttages ved at forstørres 100—300 Gange; men mange andre opdages let med Et Mulingedyr. Klokkedyr. Dyret til Færd med at dele sig. formede Legeme er højre er i Det pølse-Kærnen. blotte Øjne, naar det Glas, hvori de befinder sig, holdes op imod Lyset. For Resten kan man let forveksle dem med Larver til andre lavtstaaende Dyr. De fleste af dem er forsynede med Fimrehaar, enten paa den ene Side eller i en Spirallinie eller i tætte Rækker om Kroppen. Endelig har de alle en Mund i Form af en spiraldannet Spalte eller Tragt. Nogle (Hypotricha) har en flad, muslinge-agtig Form og har kun Fimrehaar paa Bugsiden. Hertil hører Muslingedyret (Stylonychia mytilus). I Afbildningen vender det Bugsiden frem; i Bunden af den store, nedad indsnævrede Tragt (a) ligger Munden. Fimrehaarene drager dels Føden ind i Mundhulen, dels tjener de til Svømning og dels til Gang, idet Dyret støtter sig paa dem. De tre bageste Børster kan ikke bevæges. Muslingedyret klavrer ogsaa behændig om imellem mikroskopiske Planter i Vandet og søger næsten uafladelig Føde: mindre Infusionsdyr og mikroskopiske Alger. Et aldrig manglende Organ er en Blære (Z>), som vistnok er et Afsondringsorgan, da den regelmæssig sammentrækker sig hvert tiende eller tolvte Sekund og udtømmer sit vandklare Indhold gennem en fin Aabning. Omtrent i Kroppens Midtlinie ligger der to runde Kærner (c), som spiller en Hovedrolle ved Forplantningen, der hyppigt er en simpel Deling. Til en anden Afdeling, hvis Krop er nøgen paa en Spiral eller Krans af Fimrehaar nær, hører Klokkedyrene eller Vorticellerne. De er i Reglen fastsiddende og bestaar da af den egentlige Krop og en Stilk. Hos nogle er Stilken grenet, og der dannes da en hel Busk af Klokkedyr. En saadan Koloni afgiver et smukt mikroskopisk Skue, idet Klokkerne snart er udfoldede, snart lukkede, hvorpaa hele Kolonien som ramt af Lynet farer for snart efter paa ny at udfolde sig. Infusionsdyrene er omgivne af en mere eller mindre fast Hinde. Føden føres hen til Munden, hvor den samles i anselige Foder- sammen